Kan man gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis man bliver dømt skyldig for at have delt et billede af en blotter?
Det er en overvejelse, Rikke Louise Andersen har, efter hun i dag blev idømt en bødestraf på 5.000 kroner for at dele et foto af en blotter på sin Facebook-side.
Der skal falde endelig dom her i landet først
Men ifølge Christoffer Badse, monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder, så skal sagen først igennem det danske retssystem, før man kan gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Der skal falde endelig dom her i landet først, siger Christoffer Badse til TV ØST.
Hvilket hensyn står stærkest?
Christoffer Badse forklarer, at man skal vurdere chancerne for at vinde en sag, før man tager den videre til menneskerettighedsdomstolen.
Og hvilke rettigheder er det, man føler, man har fået begrænset?
I blottersagen vil dét at dele et billede af en forbryder stå over for dét at hænge en endnu ikke dømt mand ud. Her skal man så vurdere, hvilket hensyn der er stærkest – ytringsfriheden eller privatlivet.
Rikke Louise Andersen har en svær sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
- Herhjemme kan politiet offentliggøre billeder af eftersøgte personer. Og derfor har man også en begrænsning af privat håndhævelse. Politiet er bedst klædt på til at vurdere, om et billede skal offentliggøres eller ej, siger Christoffer Badse.
- Det er derfor min vurdering, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under disse forhold vil acceptere en begrænsning af privat offentliggørelse af billeder, der knytter en person til et muligt strafbart forhold. Rikke Louise Andersen har derfor en svær sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, slutter han.