Det vi har sammen

Kampen mod medicinalfabrik fortsætter: Naboer overvejer sagsanlæg mod kommunen

Striden om, hvorvidt Odsherreds Kommunes næststørste virksomhed, medicinalfabrikken Lundbeck, skal udvides på et tilstødende areal i Lumsås er blevet endnu mere glohed.

02:42

Striden om, hvorvidt Odsherreds Kommunes næststørste virksomhed, medicinalfabrikken Lundbeck, skal udvides på et tilstødende areal i Lumsås er blevet endnu mere glohed. Indslag fra søndag den 4. juni 2017.

1 af 2

Beboerne omkring Lundbeck-fabrikken i Lumsås har sat alt ind i kampen mod Odsherred Kommunes nye lokalplan.

Borgermarch, sagsanlæg og underskriftindsamling.

Beboerne omkring Lundbeck-fabrikken i Lumsås har sat alt ind i kampen mod Odsherred Kommunes nye lokalplan. For med den lokalplanen kan der meget snart ske en stor udvidelse af medicinalfabrikken, hvor fabrikken kan komme til at rage 17 meter op i luften og stikke et godt stykke frem over nabomarken.

Lokallanen er sendt i offentlig høring, og det har i forvejen udløst en række sure indsigelser fra beboerne i området.

- To advokater er gået ind i den her sag.

Sådan lyder det kort fra beboeren Heidi Tørring, der er tidligere har fortalt til TV ØST, at hun er bange for hvad en udvidelse af fabrikken vil få af betydning for turismen og for hendes fire børn.

To advokater er gået ind i den her sag

Heidi Tørring, Lumsås

Derfor har hun skrevet under på en underskriftindsamling for berørte beboere i området. Indsamlingen er startet af sommerhusejer Jesper Mehlsen. Mehlsen-familien har boet i Lumsås siden 1914, og de har tænkt sig at sprede budskabet længere ud endnu.

- Vi fortsætter underskriftindsamlingen, og så har vi aktiveret Grundejerforeningen. Derudover prøver vi også at få nogle af de lokale med, som kan stemme til det kommende kommunalvalg. Så arrangerer vi en borgertur den 25. juni, hvor så mange som muligt gerne må komme, siger Jesper Mehlsen.

Kommunen holder fast

Protesterne og udsigten til sagsanlæg får dog ikke kommunen til at rokke meget.

- Hvis de virkelig mener, at vi ikke har gjort, som vi skulle, så er det jo måden at gøre det på, og det imødeser jeg med stor ro, siger Morten Egeskov, formand for Miljø- og Klimaudvalget. 

Morten Egeskov (V), formand for Miljø- og Klimaudvalget.

Læs også Naboer klager over manglende information om stor udvidelse af medicinfabrik

Der har i forvejen lydt megen kritik af kommunens håndtering af sagen efter høringsperioden for lokalplanforslaget blev udvidet, da en miljørapport blev tilføjet fire uger senere end høringsfristens start.

Danmarks Naturfredningsforening klager

Det er ikke kun beboerne i området, der vil fortsætte kampen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at Lundbeck grundlæggende er fejlplaceret i det smukke kystlandskab, og at en radikal produktionsudvidelse kun gør ondt værre.

- Vi regner med at indsende en klage til Miljøklagenævnet, fordi vi mener faktisk, vi har stærke kort på hånden, siger Nora Tams, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred.

Fristen for indsigelser og bemærkninger til lokalplansforslaget løber frem til den 20. juli 2017. 

02:42

Striden om, hvorvidt Odsherreds Kommunes næststørste virksomhed, medicinalfabrikken Lundbeck, skal udvides på et tilstødende areal i Lumsås er blevet endnu mere glohed. Indslag fra søndag den 4. juni 2017.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?