Kamp om motorvejsmillioner: Lobbyister skal sikre motorvej til Næstved

Professionelle lobbyister skal sikre, at kampen for Næstved-Rønnede-motorvejen bliver set og hørt på Christiansborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

285.000 kroner. Så meget er det lykkedes aktionsgruppen Motorvej NU at samle ind fra det lokale virksomheder i kampen for at få den udskældte 'Gedesti' fra Rønnede til Næstved udbygget til motorvej. 

Pengene er indsamlet på få dage, skriver Sjællandske, og målet er at nå en halv million kroner, som skal bruges til betaling til en professionel lobbyvirksomhed, der skal få Rute 54 rykket frem i landspolitikernes bevidsthed. 

- Oppe i Nordsjælland og hovedstadsområdet har folketingspolitikere og lokale borgmestre netop dannet fælles front for mere motorvej i deres område. Derfor haster det med at at få Rute 54 på dagsordenen på Christiansborg, siger formand for Motorvej NU, Torben Johansen, til avisen. 

Det er over et år siden, at en høringsrunde sluttede, og Vejdirektoratet på den baggrund valgte at anbefale den såkaldte linjeføring A for en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede. 

Regeringen og oppositionen besluttede derpå at gå videre med linjeføring A, men det kniber med finansieringen. Der er afsat 336 millioner kroner til projektet, men motorvejen er vurderet at koste ca. 1,6 milliarder kroner.

 


Nyhedsoverblik