Kalundborgs skoler og børnehaver kan blive ramt af massiv strejke

Den bebudede strejke vil lægge børnepasningen fuldstændig ned i 12 kommuner. Kalundborg Kommune er en af de kommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmarks Lærerforening og Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, har udsendt strejkevarsel. Samlet varsles det, at 10.900 lærer og pædagoger om nødvendigt strejker den 4. april 2018. 

Strejken kan berøre op til 100.000 børn, skriver TV2.

Det kan komme til at gå hårdt ud over Kalundborg Kommune, som sammen med 11 andre kommuner er blev udvalgt som mulig kommune, hvor pædagoger og ansatte på kommunens skoler muligvis skal strejke. 

- At udtage medlemmer til en konflikt er et alvorligt skridt. Men vi står også i en yderst alvorlig situation. Vi ønsker at få arbejdsgiverne til at lave en overenskomstaftale med os, så folkeskolen kan få en ny start, og så vi igen kommer ind på samarbejdssporet, siger formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, til TV 2.

5900 lærere i mulig strejke

I Kalundborg Kommune kan strejken blandt andet komme til at gælde 301 lærere.

I DISSE KOMMUNER VARSLES KONFLIKTEN

For BUPL’s vedkommende konflikter man i 12 kommuner over hele Danmark, og det er Nyborg, Kalundborg, Herning, Aalborg, Gentofte, Helsingør, Ballerup, Høje-Taastrup, Haderslev, Vejen, Silkeborg og København (Nørrebro/Bispebjerg).


Konflikten bliver varslet således:

0-6 års området: Silkeborg, Haderslev, Ballerup, Helsingør, Aalborg, Herning, Kalundborg, København (Nørrebro/Bispebjerg)

Skole/fritidsområdet: Silkeborg, Vejen, Haderslev, Høje Taastrup, Ballerup, Gentofte, Aalborg, Herning, Kalundborg, Nyborg


Kilde: TV 2

Den bebudede strejke fra de store lærer- og pædagogorganisationer vil i alt sende 5900 lærere og 5000 pædagoger i strejke og lægge børnepasningen fuldstændig ned i de 12 kommuner.

Som et kuriosum er arbejdsgivernes chefforhandler Michael Zieglers kommune Høje-Taastrup med som en af de ramte kommuner, når det gælder både skoler og børnepasning. 

vuggestue
Læs også
Lærere og pædagoger udsender massivt strejkevarsel
vuggestue
Læs også
Lærere og pædagoger udsender massivt strejkevarsel

Fredag meldte arbejdstagerorganisationerne ud, at der ville blive sendt strejkevarsel, da overenskomstforhandlingerne er brudt sammen, og parterne nu er hos forligsmanden.

Mandag fortalte akademikere, sygeplejersker, ingeniører og læger, hvem der var udtaget til konflikt. Tirsdag er turen altså kommet til lærere og pædagoger, skriver TV2.

Disse skoler kan blive lukket, hvis strejken indtræffer i Kalundborg Kommune

  • Buerup Skole
  • Firhøjskolen
  • Gørlev skole
  • Hvidebækskolen
  • Høng Skole
  • Kirke-Helsinge Skole
  • Løve-Ørslevskole
  • NyrupskolenRaklev skole
  • Rynkevangskolen
  • Rørby skole
  • Sejerø skole
  • Skolen på Herredsåsen
  • Svebølle skole
  • Tømmerup Skole
  • Årby Skole
  • Røsnæs Skole og Børnehus

Kilde: TV 2

Nyhedsoverblik