Kæmpe milliongevinst vundet i Sakskøbing

En Eurojackpot-kupon købt i Super Brugsen i Sakskøbing har udløst en gevinst på hele 63 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev uddelt champagne og skrabe-julekalendere til kunderne hos i Super Brugsen i Sakskøbing, efter en kunde i butikken fredag aften blev mangemillionær.

En lottokupon fra Eurojackpot udløste nemlig en gevinst på hele 63 millioner kroner.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

I Super Brugsen er man begejstrede over gevinsten.

Vinderen har endnu ikke meldt sig i butikken – men skulle det ske, så er de forberedt

- Jeg tror da, at vinderen får sig et chok, hvis vedkommende dukker op, og finder ud af, at han eller hun har vundet 63 millioner kroner. Heldigvis har vi lige været på hjertestarterkursus, så mon ikke vi kan hjælpe, griner Kirsten Aagesen, der er souschef i Super Brugsen i Sakskøbing.

Gevinsten er blandt de største, der nogensinde er vundet i Danmark.


Nyhedsoverblik