Kæmpe betonklods på 11 ton spærrede spor på motorvej

Den store betonklods er ikke bare sådan lige at fjerne. Politiet venter på assistance. Foto: René Lind - Lind Foto

En særtransport har tabt en stor betonklods på Vestmotorvejen. Ét spor i hver retning var spærret i længere tid, men nu er motorvejen genåbnet.

En særtransport på vej mod København har mandag formiddag tabt en kæmpe betonklods på Vestmotorvejen ved Vemmelev.

Det oplyser vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST:

- Af en eller anden grund sker der noget med fortøjningerne, så klodsen ryger løs, og den ryger af lastbilen. Den ryger ned i den anden vognbane og rammer autoværnet, siger han.

Det er ikke en, man bare lige flytter

Lars Denholt, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Betonklodsen lå indtil klokken 12.25 i midterrabatten 

Skaderne på autoværnet og vognbanen samt arbejdet med at fjerne stenen betød, at det inderste spor i begge retninger i øjeblikket var spærret i længere tid.

- Vi har assistance derude til at løfte den her lille betonklods på tre gange tre meter og 11 ton i vægten sådan cirka. Det er ikke en, man bare lige flytter, så det kommer til at tage noget tid, før vi er færdige, sagde Lars Denholt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den store betonklods har smadret autoværnet. Foto: René Lind - Lind Foto

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet. Der er kun materielle skader.

Motorvejen genåbnede klokken 14.30

00:30

Video: René Lind - Lind Foto

Luk video

Opdateret

  • 07. jan 2019 kl. 16:03 Opdateret med, at betonklodset er fjernet og at vejen er genåbnet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App