Sikke noget l**t: Kaares fødselsdag blev fejret med 30 toiletter

30 kridhvide toiletter står og pynter foran Kaare Lynghøj Rolsteds hus i Høng. Foto: Kaare Lynghøj Rolsted

Kaare Lynghøj Rolsted fik sig en fødselsdagsgave, som han ikke lige foreløbig glemmer.

Bor man i Høng, er det ikke helt uden omkostninger at fylde 30 år - især ikke hvis man er ugift og i øvrigt har en god kammerat, der er VVS'er.

Det må den nu 30-årige Kaare Lynghøj Rolsted fra Høng på Vestsjælland sande.

Hvor nogle får lov at slippe med et par gamle, grafittimalede olietønder, er Kaare nemlig blevet pebersvend på en lidt mere opsigtsvækkende måde. Foran huset i Høng stod der den 3. januar 30 hvide toiletter med teksten Tillykke med de 30 år Kaare!!

Det er sådan noget, man må finde sig i når man er ungkarl

Kaare Lynghøj Rolsted, Høng

Mange vil nok mene, at de 30 toiletter ikke ligefrem pynter - men Kaare Lynghøj Rolsted tager det med et smil.

- Det er sådan noget, man må finde sig i, når man er ungkarl. Det er en tradition, og jeg fik så de her toiletter i stedet for olietønder, forklarer han.

Kaare Lynghøj Rolsted poserer på et af de 30 toilletter. Nu vil han dog gerne af med dem. Foto: Kaare Lynghøj Rolsted

Tegnene var der længe

Egentlig har der længe være tegn i sol, måne og stjerner på, at vennerne havde gang i noget ekstraordinært. Kaare besøgte nemlig sin VVS-kammerat på J-dag i november og så, at han var begyndt at samle en masse toiletter sammen.

Det var da sjovt, men nu vil jeg godt af med dem.

Kaare Lynghøj Rolsted

- Den dag jokede vi meget med, om jeg skulle have dem i fødselsdagsgave. Men så glemte jeg alt om det og tænkte ikke mere over det, fortæller Kaare Lynghøj Rolsted.

Kaare og vennerne, som stolt poserer ovenpå de fine gaver. Foto: Kaare Lynghøj Rolsted

Men siden sørgede vennerne som bekendt for, at han aldrig igen kommer til at glemme de mange toiletter.

- Da jeg så kom hjem om aftenen dagen før min fødselsdag, så stod mine venner og deres kærester der og havde ”foræret” mig dem. Det var da sjovt, men nu vil jeg godt af med dem, siger han til TV ØST.

Selvom han er glad for gimmicken, bliver de derfor fjernet i dag med hjælp fra Kaare Lynghøj Rolsteds far.

Toiletterne bliver fjernet fredag med hjælp fra Kaares far. Foto: Kaare Lynghøj Rolsted

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App