Juraprofessor om sygeplejerskesag: Det er et usædvanligt forløb

Østre Landsret valgte at omstøde byrettens dom over den 32-årige sygeplejerske fra Nykøbing Falster på baggrund af stærk indflydelse fra Retslægerådets vurdering. Foto: TV ØST

Sygeplejersken fra Nykøbing Falster fik ændret sin dom, efter nye beviser kom frem i Landsretten. Juraprofessor kalder det usædvanligt.

Først blev sygeplejersken fra Nykøbing Falster dømt skyldig i tre drab og et drabsforsøg. Byretten i Nykøbing Falster mente, det var bevist, at den 32-årige kvinde havde overdoseret fire patienter med henblik på at slå dem ihjel.

Men onsdag kom det frem i Østre Landsret, at de udregninger drabsdommen var baseret på, ikke holdt stik alligevel. For Retslægerådet mente ikke, det kunne bevises, at de afdøde patienter havde fået så stor en mængde morfin og Stesolid, som anklagemyndighedens ekspert fra Retskemisk Institut påstod.

Jeg forstår ikke, hvorfor Retslægerådet først er kommet til orde i landsretten.

Professor emeritus ved Københavns Universitet, Eva Smith

Dermed blev den 32-årige sygeplejerskes dom ændret til fire forsøg på manddrab, da man fortsat mener, hun med forsæt gav dem morfin og Stesolid med henblik på at slå dem ihjel.

Et meget udsædvanligt forløb

Men at der skulle gå så lang tid før Retslægerådet blev inddraget, det forstår professor emeritus ved Københavns Universitet, Eva Smith, ikke.

- Jeg forstår ikke, hvorfor Retslægerådet først er kommet til orde i landsretten. Det synes jeg er mærkeligt. De plejer at være med allerede i byretten. Men de har åbenbart ment, at vurderingen fra Retskemisk Institut var tilstrækkelig, siger Eva Smith til TV ØST. 

Læs også Derfor omstøder landsretten sygeplejerskens dom for drab

Hun understreger, det er meget udsædvanligt, at man ikke høre til Retslægerådets vurdering med det samme.

Mulighed for at tage den til Højesteret

Forsvareren til sygeplejersken udtalte efterfølgende til TV ØST, at de overvejer at tage sagen til Højesteret, med henvisning til det særlige jura-begreb dolus eventualis, som netop handler om forsæt.

Dolus Eventualis

Der findes tre forsæts grader, og Dolus Eventualis er den mindste grad.

Den gælder, hvis man er afklaret med risikoen om, at nogle kan dø af ens handling, men det er ikke den egentlige hensigt med ens handling. Man accepterer blot, at det er en mulighed. Dermed er man klar over faren ved ens handling, hvilket gør det forsætligt.

- Inden for de seneste fire til fem år, har jeg i landsretten vundet tre til fire retssager, hvor byretten har anvendt en forsætform, der ligner den her meget. Der er de drabsdømte efterfølgende blevet frifundet. Så jeg mener, at der kan være en chance for frifindelse ved Højesteret, siger Michael Juul Eriksen.

Juraprofessor Eva Smith siger,  at hun ikke har læst dommen og derfor ikke ved, hvordan man vil bruge begrebet, og dermed heller ikke kan sige noget om, hvorvidt det er en reel mulighed i dette konkrete tilfælde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App