Det vi har sammen

Julemænd fra Næstved kører over skærmen i USA

160 velgørende, løbende julemænd fra Næstved er nået helt over Atlanten og har fået skræmtid på CNN. Foto: Rikke Stokholm - TV ØST

Den amerikanske tv-station CNN har fået øjnene op for Næstved, efter 160 julemandsudklædte løbere i går samlede penge ind til trængte familier.

Høje og lave, mænd og kvinder, børn og voksne.

De så forskellige ud, men én ting havde de alle tilfælles: De var klædt som julemænd.

Axeltorv i Næstved var i går fyldt med 160 løbende julemænd, som samlede penge ind til julehjælp til trængte familier.

Arrangementet blev selvfølgelig dækket af både TV ØST og de lokale medier, men her stopper det dog ikke. 

Læs også Julemænd løber for et godt formål

Fra Næstved til CNN

Historien om de løbende julemænd er faktisk nået helt over Atlanten, og den internationale tv-station CNN bragte således klip fra løbet i går.

Også Madrid har velgørende julemandsløb, men CNN valgte altså at dække den danske udgave, og det er en beslutning, der vækker glæde blandt næstvederne, som sætter pris på den internationale opmærksomhed.

I Facebook-gruppen 4700 Alt er Tilladt har en videosnas med CNN’s indslag fået 129 likes på bare en enkelt time.

535 julepakker

Julemændene samlede ind til organisationen Svovlstikkerne, som i år sender 535 julepakker ud med mad og gaver.

Det er første gang, løbet afholdes, men det er allerede besluttet, at succesen skal gentages næste år. 

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da de 160 julemænd løb gennem Næstveds gader. 

02:36

Den anden søndag i advent blev det allerførste julemandsløb afholdt i Næstved. Løbeturen skal komme trængte familier til gode.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?