Julehyggen fik et hak i Nakskov: Fræk tyv løb med hjemmebag

Der har været indbrud i julebyen i Nakskov, hvor en bod har fået stjålet småkager og chokolade for 3.000 kroner. Tyveriet vækker vrede på Facebook.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nogle mennesker har ingen skrupler. Føler med jer.

Hvor er det dog tarveligt.

Hvor lavt kan man synke?

Det er blot nogle af de kommentarer, der er kommet på et Facebook-opslag i gruppen Nakskov. Her fortæller Anja Langhoff Kristiansen, hvordan hun og hendes mor, Bente Nielsen, i weekenden havde indbrud i deres bod i Nakskovs juleby.

Sir Brian
Læs også
Groft tyveri ved højlys dag: Tyve stjal 15 vinterjakker på én gang
Sir Brian
Læs også
Groft tyveri ved højlys dag: Tyve stjal 15 vinterjakker på én gang

Tyven – eller tyvene – stjal hjemmelavede småkager, chokolade og romkugler for 3.000 kroner. Dermed gik adskillige timers arbejde i køkkenet tabt.

- Jeg blev rigtig ked af det. Mit julehumør forsvandt fuldstændigt, siger Anja Langhoff Kristiansen.

Det er småkager som dem her, som tyvene er stukket af med.
Det er småkager som dem her, som tyvene er stukket af med. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV ØST

Stor opbakning fra lokale

Mor og datter har tradition for at leje en bod i julebyen for at sælge hjemmelavede småkager og juleslik.

- Det giver noget glæde og noget varme. Vi bliver ekstra glade, når folk kommer igen og siger, at kagerne var gode, eller at de kigger på noget, vi har lavet, og siger, det er flot, siger Bente Nielsen.

quote Det varmer super meget, at der er så mange mennesker, der støtter op

Anja Langhoff Kristiansen, Nakskov

Og tyveriet har altså vakt både opsigt og vrede på Facebook Det er faktisk væltet ind med støtte fra lokale, efter Anja Langhoff Kristiansen søndag aften skrev om tyveriet på det sociale medie. De fleste har henvendt sig med opbakkende ord, men andre har også givet økonomiske håndsrækninger.

- Vi har fået donere 1.505 kroner. De er brugt i formiddag, hvor vi har været ude at handle. Det varmer super meget, at der er så mange mennesker, der støtter op, siger Anja Langhoff Kristiansen.

Indbrud campingplads
Læs også
Oles telt skåret op under serieindbrud - hunden hørte ingenting
Indbrud campingplads
Læs også
Oles telt skåret op under serieindbrud - hunden hørte ingenting

Skal have fuld skrue

Og selvom der kun er kort tid til jul, og tiden er knap, så giver opbakningen stor motivation for mor og datter til at fortsætte.

- Nu skal den bare have fuld skrue. Den kan ikke få for meget julehygge, siger Anja Langhoff Kristiansen.

Julebyen holder åbent lørdag og søndag mellem klokken 10-15 frem til juleaften.

Julen er hjerternes fest, men det er desværre også en tid med mange tyverier. Det fik en mor og datter mærket konsekvensen af, da de søndag morgen åbnede op i deres lille julebod i Nakskov.

Nyhedsoverblik