Det vi har sammen

Jorden er knastør: Regnen kommer - men sankthansbålene er stadig i fare

Tørkeindekset er sendt på himmelflugt efter lang tid med sol og varme og meget lidt regn. Det er hårdt for planterne. Foto: TV ØST

Vandet i jorden er meget tæt på at være brugt op. Men der er håb om lidt regn i weekenden.

Jorden er knastør. 

Det for nogle måske ukendte tørkeindeks viser nogle meget usædvanlige tal for årstiden. Danmarks Meteorologiske Institut vurderer tørke ud fra, hvor meget vand, der er tilbage i det såkaldte jordvandsmagasin - det magasin, planterne får deres vand fra i jorden.

- Når magasinet er fuldt, er tørkeindeks 0. Når det er tomt, er tørkeindeks 10. Lige nu ligger det østlige Danmark mellem indeks 9 og 10, mens det vestlige Danmark ligger mellem indeks 8 og 9, forklarer Mikael Scharling, klimatolog ved DMI i en pressemeddelelse.

Det normale for årstiden er, at tallet ligger mellem 6 og 7.

- Mange planter med begrænsede rodsystemer er gået til de senere uger. Død vegetation er knastør og brandbar nu, det er klart. Men det er den altså fortsat, selv når der er kommet regn, forklarer klimatologen.

Foto: DMI Foto: DMI

Sankhansbålet i fare

Der skal nemlig en del regn til for at få rettet op på beholdningen af vand i jorden. Der kommer måske lidt regn i weekenden, men ikke nok til at opveje for den lange tørre periode, vi har haft. 

Der skal helt op til 35 milimeter regn til, for at kommunerne her i regionen kan komme ned på et normalt tørkeindeks.

Det betyder også, at sankthansbålet kan være truet.

- Tørkeindeks er ikke et én-til-én brandfareindeks, men det giver selvfølgelig et godt og vigtigt input til en samlet vurdering. Mit bud er, at mange kommuner først kan træffe den endelige beslutning om sankthansbålene meget tæt på den 23. juni, siger Mikael Scharling.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App