Jordemoder: - Jeg har fødende, der ringer til familien, inden de har født moderkagen

Fødeafdelingen på Slagelse Sygehus har problemer med mødre, der ikke er nærværende med deres nyfødte, fordi de kigger ind i skærmen på deres mobil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

”Den 3. september klokken 08.07 kom denne lille guldklump til verden”.

Sådan et opslag har de fleste sikkert set på de sociale medier. Problemet er bare, at nogle mødre har mere travlt med deres telefon end deres nyfødte barn.

Nogle tager sågar telefonen med ind under fødslen. Derfor forsøger de på Slagelse Fødeafsnit at opdrage forældrene til at lægge mobilen fra sig. Det fortæller Kira Ritz Fredriksen, som er klinisk jordemodersupervisor på Slagelse Sygehus.

- Jeg har fødende, som ringer til familien nærmest inden, de har født moderkagen, siger hun.

Mødre har travlt med at tage billeder og lave opdateringer

quote Vi oplever, at de fødende har travlt med at tage billeder og derefter opdatere på sociale medier

Kira Ritz Fredriksen, jordemoder på fødeafsnittet, Slagelse Sygehus

Ifølge jordemoderen er det et stort problem, når mødrene har mere travlt med at være på sociale medier end at kigge deres nyfødte i øjnene.

- Vi lever i en tid, hvor det at føde er noget, der bliver spredt ud. Vi oplever, at de fødende har travlt med at tage billeder og derefter opdatere på sociale medier, siger Kira Ritz Fredriksen.

- Langt hen ad vejen er det okay, men det kan virke rigtig forstyrrende, siger hun. 

131202_oerslev_cala.jpg
Læs også
Er du mere på telefonen end på barnet? Få gode råd til at styre dit digitale forbrug
131202_oerslev_cala.jpg
Læs også
Er du mere på telefonen end på barnet? Få gode råd til at styre dit digitale forbrug

Børnene har brug for øjenkontakt

Allerede under fødselsforberedelsen opfordrer personalet på fødeafsnittet de vordende forældre til at være nærværende.

- Børnene har brug for at fornemme, at der er nogle, der ser dem, hører dem og er sammen med dem. Den her forladthedsfølelse kan godt komme, hvis ikke man får øjenkontakten. Den er faktisk noget af det vigtigste, og den har man ikke, hvis man kigger på noget andet, siger Kira Ritz Fredriksen.

quote Flere studier viser, at når man kan amme sit barn, men faktisk kigger flere andre steder hen, så bliver barnet urolig, fortvivlet og ked af det

Kira Ritz Fredriksen, jordemoder på fødeafsnittet, Slagelse Sygehus

- Flere studier viser, at når man kan amme sit barn, men faktisk kigger flere andre steder hen, så bliver barnet urolig, fortvivlet og ked af det.

Det er et problem, hvis ikke man kan styre det

Flere steder i Norge har de på fødeafdelinger hængt et skilt op, hvor der står noget i retningen af: ”Denne dag er den vigtigste i dit liv. Vær til stede”. Det har de dog ikke på Slagelse Sygehus. Kun hvis det er til gene for andre, opfordrer personalet mødrene til at sætte telefonen på mute eller fly-tilstand.

Men jordemoderen på fødeafsnittet mener, at mødrene godt kunne være bedre til at lægge telefonen fra sig.

- Det handler om, måske lidt ligesom skolebørn, at tage et frikvarter Man bruger lige fem minutter på at få ordnet sine opdateringer, og ellers så er man faktisk til stede sammen med sit barn, siger Kira Ritz Fredriksen.

- Den her summen ind og ud af de digitale medier, er så præsent i vores samfund, at det faktisk kan være et problem, hvis ikke man kan styre det. 

smartphone
Læs også
Medierådet: Børn er bekymrede over deres forældres telefonforbrug
smartphone
Læs også
Medierådet: Børn er bekymrede over deres forældres telefonforbrug

Nyhedsoverblik