John Brædder (G): Den nye Storstrømsbro skaber vækst

Med en ny Storstrømsbro, vil det blive hurtigere og lettere at pendle til København og Hamborg, mener Guldborgsunds borgmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydhavsøerne kommer til at ligge lige i smørhullet mellem København og Hamborg, når den nye Storstrømsbro står færdig i 2022. Og det giver grobund for vækst. Det mener Guldborgsunds borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten)

- God infrastruktur er vigtig for vækst og udvikling. En ny Storstrømsbro vil med hurtig pendlertid gøre os til en naturlig forstad til København. En beliggenhed midt mellem Hamborg og København vil gøre Sydhavsøerne til et oplagt sted at drive virksomhed og ikke mindst bosætte sig. Vi bliver et vækstområde, som bliver bidragyder til det øvrige Danmark, siger John Brædder (Guldborgsundlisten).

Byggeriet går allerede i gang til næste år. 

Derudover forventer han, at flere vil slå sig ned i Guldborgsund Kommune, når pendlertiden til København nedsættes til under en time.


Nyhedsoverblik