Jobpatruljen tilfreds med unges arbejdsforhold

00:41

De unge der knokler på cafeer, tankstationer og i kiosker i sommerjobs her på Sjælland har langt bedre forhold end sidste år. Det skriver Jobpatruljen i en pressemeddelelse:

De fleste unge, der har sommerjob i regionen, arbejder under ordnede forhold, lyder det fra Jobpatruljen i en pressemeddelelse.

I 2015 kunne kun hver tredje fritidsjobber under 18 år prale af at arbejde under pletfrie arbejdsforhold. I 2016 ser det meget anderledes ud.

- Vi har ikke mødt ret meget, der eksempelvis krævede, at vi måtte kontakte Arbejdstilsynet. De fleste steder har de styr på tingene, opsummerer Liselotte Petersen. Hun er koordinator for Jobpatruljen på Sjælland og Øerne.

De hyppigste regelbrud er for lang arbejdstid, tunge løft og mangel på løn under sygdom, selvom den unge er omfattet af funktionærloven. Det er samme billede som på landsplan.

Færre unge under 18 arbejder sent

Liselotte Petersen hæfter sig ved, at Jobpatruljen i år har mødt færre unge under 18 år på tankstationer og i restaurationsbranchen. Det kan være en del af forklaringen på de færre regelbrud:

- Vi ser ikke ret mange unge under 18 år, der arbejder til langt ud på aftenen på tankstationerne, eller som serverer alkohol på spisesteder. De har åbenbart fundet ud af, at det bedre kan betale sig at ansætte personale over 18 år, vurderer hun.

I mange situationer betyder Jobpatruljens besøg også, at de unge og virksomhederne får et bedre kendskab til reglerne.

Opfølgning i næste uge

Det endelige billede tegner sig dog først, når Jobpatruljen i denne uge gennemgår de skemaer, der er udfyldt ved hvert besøg om de unges jobsituation. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App