I dag runder hun et skarpt hjørne.
Lidt skarpere end mange får lov til at opleve. For Jenny Kyed, der bor i et stort hus i Holbæk, fylder 100 år i dag, fredag.
En stor dag, hvor både familie og borgmester kigger forbi til boller og kage, som Jenny Kyed Bonde selv har insisteret på at bage selv.
Holder byen ren
På TV ØST mødte vi for to år siden Jenny Kyed Bonde. Her fortalt hun om hendes helt særlig måde at holde sig frisk på: Flere timer i døgnet vandrer hun nemlig rundt i stationsbyen Gislinge ved Holbæk, hvor hun bor. Med sig har hun tang og skraldepose, og på den måde bidrager hun til at holde den lille by ren for snavs og skrald.
Og selvom den slags skraldesammling kan lyde kedeligt for mange, er Jenny Kyed Bonde anderledes begejstret.
- Når man går op i en ting og gør en ting ordentligt, så bliver alt arbejde interessant. Så er det lige meget, hvad pokker det er. Også at samle skrald, sagde hun til TV ØST i 2015.