Sidste år satte tusindvis af flygtninge foden på dansk jord, og alle danskere kunne i TV se store flokke gå på motorvejene. Det er i disse dage et år siden.
Midt i orkanens øje var Merete Hansen, der er frivillig i Røde Kors-butikken i Rødbyhavn.
- Vi havde travlt, rigtigt travlt. Faktisk opdagede vi slet ikke, om det var middag eller aften. Vi arbejdede bare, siger hun til TV ØST i dag.
- De sad jo blandt andet i nogle brandvarme tog. Der var børn og kvinder og selvfølgelig også mænd. Nogle af dem var dehydrerede, og det var jo frygteligt for dem at sidde spærret inde i de tog. Derfor tog vi ud med vand og kiks, bleer, vådservietter, ja, alle de ting, man har mest brug for i sådan en situation, fortæller Merete Hansen.
Det her er en oplevelse, der har præget mig
Hun hjalp blandt andet med at uddele tøj til flygtningene og senere med at holde styr på det hele i den sportshal i byen, der hurtigt blev omdannet til modtagecenter.
- Det er klart, at da de her mange mennesker efter 4 dage igen var væk, så tog det lige nogle dage at falde ned igen. Vi har evalueret på det bagefter, og faktisk synes jeg, at vi var rigtig gode til at arbejde sammen. Det kunne vi leve højt på længe. Politiet var også gode til at skabe en rolig og ordentlig stemning, siger hun.
Børn med tomme øjne
Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi havde ansvaret for at holde ro i Rødbyhavn, samtidig med at lov og ret skulle overholdes.
- Nu har jeg været med til en del i min politikarriere, men det her er en oplevelse, der har præget mig, siger Kim Kliver til TV ØST.
- Det var det nogle meget desperate mennesker, der var flygtet fra rædsler og krig. Der var mange børn, især i starten, og når man selv er far og er vant til at se glade børn, så gør det et stort indtryk at se alle de her børn med helt tomme øjne, siger han.
Jeg ville ønske, at der var flere, der hjalp dem med at sige en sætning rigtigt
Måtte træffe hurtige beslutninger
Nogle flygtninge nægtede at gå ud af toget. Nogle forsøgte at flygte fra politiet og en stor gruppe gik endda ud på motorvejen for at komme til Sverige.
Ifølge Kim Kliver havde politiet ofte kun ganske få sekunder til at træffe beslutninger om, hvad de skulle gøre.
- Vi ville ikke bruge vold. Det var mødre, det var børn. Vi besluttede os for at vise, at her taler vi sammen. Vi fulgte med dem, vi forsøgte med dialog, og selvom der selvfølgelig altid er ting, man kan lære af, så er jeg alt i alt rigtigt godt tilfreds med den indsats, vi gjorde og de beslutninger, vi tog, siger Kim Kliver.
Et hjælpsomt menneske
Merete Hansen fra Røde Kors-butikken i Rødbyhavn mener, at de mange flygtninge i byen giver nyt liv.
- De går jo her op ad gaden, mange kommer ind i butikken, og for eksempel kan jeg fortælle, at vores omsætning er steget med en tredjedel. Vi kan også høre at rigtigt mange af dem faktisk er begyndt at blive rigtigt gode til dansk, siger hun og tilføjer:
Jeg ville gøre det hele igen
- Det synes jeg er dejligt, og jeg ville faktisk ønske, at der var flere, der bød dem velkommen, eller hjalp dem med at sige en sætning rigtigt. Det er nogle søde mennesker, der kan give os rigtigt meget igen, siger Merete Hansen.
Selv er hun ikke i tvivl om, at de 4 dage i september sidste år har haft afgørende betydning for hende.
- Jeg er glad for, at jeg fik den oplevelse, selvom den selvfølgelig på mange måder også var forfærdelig. Men jeg ved, at jeg optrådte som det, jeg gerne vil være - et hjælpsomt menneske, og jeg ville gøre det hele igen, slutter hun.