Jannik blev ramt af angst og depression - en tur på 4.000 kilometer gennem Europa ændrede det hele

En 4.000 kilometer lang pilgrimsfærd fik Jannik Johansen ud af sin depression. Nu håber han at kunne inspirere andre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jannik Johansen fra Bildsø nær Slagelse har tilbragt uendeligt mange timer til fods.

I det sidste halve år har han vandret fra Viborg og ned gennem Europa. Han er 26 år og har altid været glad for at gå.

- Det giver den her stilhed, som jeg bruger til at lytte efter i mig selv, siger Jannik Johansen.

quote Jeg er lykkelig

Jannik Johansen, Bildsø

Nu har han gået 4.000 kilometer gennem blandt andre Tyskland, Frankrig og tværs over Spanien, og det har han gjort helt alene.

- Jeg har nydt at være mig selv, siger han. 

Brændte sammen 

Beslutningen om at vandre tog han tilbage i foråret, da livet var sværest. En stresset hverdag havde sat sig i sindet, så det mest basale var svært.

Læs også
Patrick marcherer landet tyndt mod ensomhed
Læs også
Patrick marcherer landet tyndt mod ensomhed

- En dag stod jeg og kunne ikke huske, om det var rød eller grøn mand, man skulle gå over vejen for.

For et år siden passede Jannik Johansen et fuldtidsjob, drev et par virksomheder ved siden af, gik på aftenskole og var poltisk aktiv. Og sidste efterår fik kroppen nok. 

- 29. oktober 2017 var der, jeg brændte sammen i hovedet, siger Jannik Johansen. 

quote Det bedste, jeg har oplevet på turen, er den åbenhed og kærlighed, som jeg mødte fra folk

Jannik Johansen, Bildsø

- Jeg havde nogle problemer med stress, depression og angst. Og jeg følte ikke, at de ting jeg gjorde for at få det bedre lykkedes. Så valgte jeg simpelthen at sælge alt og prøve lykken med vandring, siger han.

Ville gå ad Hærvejen

Den 7. maj i år gik Jannik Johansen så afsted fra Viborg Domkirke ad Hærvejen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her starter Jannik Johansen sin pilgrimsfærd fra Viborg Domkirke.
Her starter Jannik Johansen sin pilgrimsfærd fra Viborg Domkirke. Foto: Privatfoto - Jannik Johansen

Han havde solgt alt og gik nu med kurs mod Santiago i Spanien.  

Undervejs har han delt sine tanker på sin Facebookside Den Danske Pilgrim. Den har omkring 1000 følgere i dag. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Her er ruten over Jannik Johansens 4000 kilometer lange pilgrimsfærd.
Her er ruten over Jannik Johansens 4000 kilometer lange pilgrimsfærd. Foto: Grafik - TV ØST

Efter 14 dages vandring kunne Jannik Johansen mærke en forskel i krop og sjæl. I en video gør han status efter 100 dages vandring, hvor han konstaterer, at han er lykkelig. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Jannik Johansen i Santiago Compostela i Spanien.
Her ses Jannik Johansen i Santiago Compostela i Spanien. Foto: Privatfoto - Jannik Johansen

Ville gå helt ud til verdens ende

Da han kom til Santiago de Compostela, som er mange pilgrimmes endestation, måtte han bare videre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her er Jannik Johansen nået til Finisterre, hvor han ikke kunne komme længere væk.
Her er Jannik Johansen nået til Finisterre, hvor han ikke kunne komme længere væk. Foto: Privatfoto - Jannik Johansen

Derfor gik han endnu længere, og først ved Finisterre nåede han målet for sin pilgrimsfærd. 

- Det bedste, jeg har oplevet på turen, er den åbenhed og kærlighed, som jeg mødte fra folk. Og den selvindsigt jeg fik af at have ro, plads og frihed til at mærke efter hos mig selv og udvikle mig selv som menneske, siger Jannik Johansen.

Han håber nu, at han kan inspirere andre til at at gøre det, de føler er rigtigt.

- Jeg er lykkelig. Jeg hviler i mig selv, og jeg vil sige, at det hele er i balance, siger han.


Nyhedsoverblik