Det vi har sammen

Jan er nøgleperson: Elever, der har et misbrug skal hjælpes og ikke bare smides ud

Jan Lauridsen er studievejleder på Zealand Business College i Vordingborg og blev uddannet som nøgleperson i 2015. Foto: Privatfoto

Ifølge studievejleder og nøgleperson Jan Lauridsen bør man ikke agere løftet pegefinger - det handler om at forstå roden til de unges problemer med rusmidler.

At møde for sent i skole, være sløv og have små pupiller kan være nogle de symptomer, som nøglepersoner i Vordingborg holder skarpt øje med i folkeskolen og på de videregående uddannelser i kommunen.

- Tidligere var det ikke italesat, om de her symptomer, som gør, at man er uoplagt dagen efter, skyldtes noget. Nu kommer det på banen – og nu har man en dialog om det, siger Jan Lauridsen, der studievejleder på Zealand Business College i Vordingborg og nøgleperson.

Skal i dialog med de unge

Jan Lauridsen er en af de personer, som har taget nøglepersonuddannelsen i Vordingborg Kommune, som blev indført i 2015.

Nøglepersoner er kontaktpersoner, som de unge på uddannelserne kan gå til, hvis de har misbrugsproblemer.

Samtidig er de også uddannede i at lægge mærke til symptomer på misbrug hos de unge.

Netop nøglepersonerne har ifølge centerleder på Center for Rusmidler i Vordingborg, Dorte Skov-Jespersen, været en af årsagerne til, at Ungerådgivningen på rusmiddelcentret har oplevet en stigning i antallet fa indskrivninger.

Siden 2013 er antallet mere end fordoblet fra 48 indskrivninger til 108 af slagsen i 2016.

Center for Rusmidler i Vordingborg har ikke tal på, om antallet af unge på rusmidler i kommunen ligeledes er steget.

Det er dog centerleder Dorte Skov-Jespersens indtryk, at det forhøjede antal af indskrivninger skyldes lige netop nøglepersonerne.

Læs også Behandling af unge misbrugere i Vordingborg fordoblet på tre år

Værktøjer til at spotte udsatte elever

I 2015 fornemmede studievejleder Jan Lauridsen, at flere og flere unge på Zealand Business College røg hash, og han kunne også mærke, at det havde en indvirkning på deres skolegang.

Derfor efterspurgte han redskaber til at håndtere unges forbrug af rusmidler. Det var her, nøglepersonuddannelsen kom i billedet.

- Når erhvervsuddannelserne er så korte, betyder det ret meget, hvis eleverne ikke er 100 procent på. Vi syntes ikke, det var vejen at smide eleverne ud. Vi ville gerne fastholde dem, og det skulle vi have værktøjer til, siger han.

- Nu har vi fået muligheden for at være mere opmærksomme på eleverne og de symptomer, der viser, at vi har med en elev at gøre, der er påvirket. Vi har også fået nogle gode værktøjer til at gå i dialog med de elever, der har et forbrug af rusmidler, uden at det bliver en løftet pegefinger.

Finde roden til misbrugsproblemet

I begyndelsen var det lidt grænseoverskridende for eleverne, når Jan Lauridsen tog fat i dem. Men han oplevede også, at det føltes befriende for dem, når deres forbrug af rusmidler kom op til overfladen.

- Det har vist sig, at det egentlig ikke er problematisk for eleverne. Det bliver taget rigtig godt imod. Jeg har ikke haft nogen elever, der har reageret negativt, fortæller studievejlederen.

For Jan Lauridsen har nøglepersonuddannelsen været en vigtig brik til at imødekomme eleverne med åbent sind og finde årsagen til deres misbrug. Ifølge ham er det altafgørende for at komme problemet til livs.

- At være nøgleperson betyder, at jeg kan være en bedre vejleder over for eleverne. Det gør mig mere kvalificeret til at forstå, hvorfor de tager rusmidler. Jeg interesserer mig ikke for, at de ryger hash, men derimod hvorfor de gør det. De kan mærke, at jeg rent faktisk er bekymret for dem og vil give dem et bedre liv, og det kan de her redskaber hjælpe mig med.

Umiddelbart tror Jan Lauridsen ikke, at de har løst udsmidningsproblemet på skolerne med nøglepersonuddannelsen, men de har til gengæld sat en dagsorden. En dagsorden, der siger, at eleverne skal styre deres forbrug for at kunne gå i skole. 

Tip os Har du et godt tip?