Jacob Mark valgt som spidskandidat i Sjællands Storkreds

Den bare 24-årige politiker skal nu være spidskandidat for SF i Sjællands Storkreds. Foto: Steen Brogaard

Det tidligere medlem af Køge Byråd Jacob Mark er netop blevet valgt som spidskandidat til Folketinget for SF i Sjællands Storkreds.

- Jeg glæder mig, og jeg har faktisk ikke været i tvivl om, at jeg vil forsøge at blive valgt igen. 

Sådan skriver Jacob Mark på sin Facebookprofil, efter en urafstemning blandt SF’s medlemmer på Sjælland har afgjort, at han skal være partiets spidskandidat i storkredsen ved næste folketingsvalg.

- Urafstemningen blandt SF's medlemmer på Sjælland er lige sluttet, og jeg er - med et stemmetal, som jeg er meget stolt af - blevet valgt som spidskandidat for hele Sjællandskredsen, skriver Jacob Mark.

Et år i folketinget

Den 24-årige politiker blev første gang valgt ind i Folketinget sidste år, hvor han med et overvældende antal personlige stemmer vippede prominente navne som Trine Mach, Meta Fuglsang og Flemming Stenild af pinden. 

- Jeg håber, I fortsat vil hjælpe mig på min vej. Det får jeg brug for. Jeg er trods alt bare en 24-årig knægt fra Køge. Men jeg kan love jer, at jeg fortsat vil give den alt, hvad jeg har, fortsætter Jacob Mark.

Før Jacob Mark blev valgt ind i Folketinget, nåede han at sidde i Køge Byråd i fem år, men efter folketingsvalget måtte han forlade kommunalpolitik, da SF ikke accepterer dobbeltmandater.

I dag er han gruppeformand for SF's folketingsgruppe og besidder fire ordførerposter heriblandt børneordfører samt uddannelses- og undervisingsordfører.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App