Ivrige hunde kan stå bag komfurbrand

Torsdag udbrød der komfurbrand i et hus i Vordingborg. Branden opstod angiveligt, da nogle ivrige hunde ved et uheld tændte hjemmets komfur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 14.15 rykkede Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ud til en lidt anderledes slukningsopgave.

Der var opstået ild i noget papir og nogle cigaretter, som lå på komfuret i hjemmet på Fiskebækgårdsvej i Vordingborg. Og der var ved et uheld blevet tændt for komfuret.

- Komfuret er angiveligt blevet tændt af nogle ivrige hunde, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Ingen kom ifølge politiet til skade ved branden. 


Nyhedsoverblik