Iver har altid drømt om mange tulipaner i haven: Nu har han 35.000 styk

I Iver Pedersens have i Dannemare blomstrer der lige nu flere hundrede forskellige påskeliljer og tulipansorter. En samling, der fylder 40 år i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ved at være sidste udkald, men flere steder i regionen kan man stadig nyde synet af farverige tulipaner, som står i fuldt flor.

Der er nogen, der har et par tulipanløg i haven. Andre har flere bede med de kulørte blomster. Og så er pensionisten Iver Pedersen fra Dannemare på Lolland.

quote Jeg sagde til mig selv, når du bliver stor, så skal du have tulipaner 

Iver Pedersen, Dannemare

Hans samling af tulipaner og påskeliljer har sneget sig op på intet mindre end 35.000 løg. En samling, som han har bygget op over de seneste 40 år.

- Der er nogen, der samler på ølkapsler, og der er også nogen, der samler på engangslightere. Og nogen samler på mange andre planter. Jeg samler bare på det her, siger Iver Pedersen.

1.jpg
Læs også
Kom med: Nu blomstrer populære tulipanmarker på Lolland
1.jpg
Læs også
Kom med: Nu blomstrer populære tulipanmarker på Lolland

Har et kartotek med blomsterne

Den mangeårige udvidelse af Iver Pedersens samling har resulteret i, at han har måttet tilkøbe mere jord til sin have for at få plads til alle blomsterne. I den ene have har han 250 forskellige påskeliljer, mens der i den anden står 800 forskellige tulipansorter.

quote Hvis du selv tænker tilbage for halvanden måned siden, så var det ikke andet end sådan nogle små nogle. Men den kraft, de kommer op med… Og så er det hele forbi

Iver Pedersen, Dannemare

For at holde styr på alle sorterne har han lavet et kartotek, som indeholder planternes oplysninger såsom navn, nummer, gruppe, årstal, farve og antal løg.

- Der har jeg det fulde overblik, siger Iver Pedersen, da han hiver viser sin tykke mappe til TV ØST.

Koster 10.000 kroner om året

Det koster Iver Pedersen i gennemsnit 10.000 kroner om året at holde samlingen ved lige. Derudover kræver det omkring tre måneders forarbejde mod en blomstringstid på kun fire uger. Men spørger man hobbygartneren, er det det hele værd, for ifølge ham er det blomsternes vokseværk, der er fascinerende.

- Hvis du selv tænker tilbage for halvanden måned siden, så var det ikke andet end sådan nogle små nogle. Men den kraft, de kommer op med… Og så er det hele forbi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det kræver tre måneder forarbejde at holde haverne med tulipaner og påskeliljer ved lige. Selve blomstringstiden er på cirka fire uger.
Det kræver tre måneder forarbejde at holde haverne med tulipaner og påskeliljer ved lige. Selve blomstringstiden er på cirka fire uger. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Drømmer om tulipaner på sin gravsten

Interessen for tulipaner stammer helt tilbage fra barndommen. Da han som dreng skulle besøge sin farmor og farfar i Holeby om foråret, kørte de altid forbi de farverige tulipanmarker på vejen. Synet af dem brændte sig fast på nethinden, og han lovede sig selv dengang én ting.

- Jeg sagde til mig selv, når du bliver stor, så skal du have tulipaner. Og det har jeg, næsten for mange, siger Iver Pedersen med et glimt i øjet.

150429_tulipanmark1.jpg
Læs også
Tusindvis af tulipaner
150429_tulipanmark1.jpg
Læs også
Tusindvis af tulipaner

Iver Pedersen har planer om at holde tulipaner og påskeliljer i haven i mange år endnu, også når han ikke er her mere.

- Jeg ved så ikke, at den dag, jeg ikke er her mere, hvad min søn vil foreslå med gravstenen. Der kommer garanteret nok noget med tulipaner.

Hvert forår holder Iver Pedersen åben have for alle interessede. Hold øje på hans Facebookside her.


Nyhedsoverblik