Italienske virksomheder skal bygge ny Storstrømsbro - koster 2 mia. kr

Det bliver italienske virksomheder, som skal stå for at bygge den nye Storstrømsbro. Opgaven har en værdi på 2,1 milliarder kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejdirektoratet har nu valgt entreprenør til den omfattende opgave med at bygge den nye Storstrømsbro. Valget er faldet på de tre italienske entreprenørvirksomheder og en italiensk brorådgiver.

Desuden har man benyttet det danske firma EKJ Rådgivende Ingeniører, og tilsammen kommer virksomherderne med årtiers erfaring med alle typer af internationale infrastrukturprojekter.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

International bevågenhed

Opgaven har en værdi af 2,1 milliarder kroner og fire konsortier bød på opgaven.

Læs også
Virksomheder kæmper om at bygge 3. største bro i Danmark: Sådan kommer den til at se ud
Læs også
Virksomheder kæmper om at bygge 3. største bro i Danmark: Sådan kommer den til at se ud

- Vi har meget glade for at se den store internationale bevågenhed Storstrømsbroen har haft hele vejen gennem hele processen. Dette afspejles også i de fire joint ventures, der har budt på opgaven. De er alle højt kvalificerede med mange års international erfaring og succesfulde projekter bag sig. Det vindende joint venture leverede imidlertid det bedste projekt baseret på pris og kvalitet, så valget faldt på dem, siger Niels Gottlieb, projektchef hos Vejdirektoratet.

Valget faldt på på et konsortium bestående af Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit med Seteco Ingegneria som underrådgiver.

Bygger på Masnedø

Det valgte joint venture har som en central del af deres projekt placeret sin produktion af broens elementer på Masnedø i umiddelbar nærhed til det kommende byggeri.

Arealet, som ligger hvor Masnedø Gartneri har til huse i dag, er blevet overtaget af det offentlige i forbindelse med projekteringen af den kommende bro og er således blevet tilgængeligt for de bydende som muligt arbejdsareal undervejs i projektet.

Vejdirektoratet forventer at underskrive en kontrakt med vinderen inden årets udgang. Derefter begynder planlægningen af de store arbejdsarealer og produktionshavnen på Masnedø, før byggeriet af broen kan gå i gang i efteråret 2018.

Bro til højhastighedstog

Storstrømsbroen forbinder Sjælland med Falster via Masnedø og indgår som en central del af opgraderingen af jernbanestrækningen mellem København og Rødby og videre til Femern Bælt-forbindelsen. Broen bygges til højhastighedstog i to spor og en to-sporet landevej med gang- og cykelsti. Den vil med sine fire km i længden og 100 meter i højden være Danmarks 3. største bro efter Øresundbroen og Storebæltsbroen.

Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023.

Den samlede pris for projektet inklusiv nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er ca. 4,1 mia. kr.

 

 


Nyhedsoverblik