Det vi har sammen

Italiensk Storstrømsbrobygger smidt ud af tunnelbyggeri i Italien

Foto: Alexander Brun - TV ØST

Den ene italienske entreprenør, der er med i konsortiet i byggeriet af Storstrømsbroen, er blevet smidt ud af et italiensk tunnelbyggeri.

En af de tre italienske entreprenører, som er med i konsortiet om at bygge Storstrømsbroen, er blevet smidt ud af et italiensk tunnelbyggeprojekt.

Det skriver Fagbladet 3F, der har fået en bekræftelse i et skriftligt svar fra en pressetalsmand for det italienske konsortium, der skal bygge Storstrømsbroen.

Det er entreprenøren Grand Lavori Fincosit (GLF), der ifølge Fagbladet 3F i forvejen er ramt af en korruptionssag og er økonomisk nødlidende, som er blevet smidt ud af tunnelprojektet.

- Konsortiet kan bekræfte, at GLF er blevet bedt om at stoppe med at bygge på Tenda-projektet. GLF og bygherren er uenige om, hvad og hvem der er skyld i forsinkelser på projektet, siger Silvio Fascio, der er europæisk direktør for det ledende selskab Itinera og formand for bestyrelsen af det danske selskab, der skal bygge Storstrømsbroen til Fagbladet 3F.

Får ikke betydning i Danmark

GLF har en andel på 0,01 procent af den danske bro, ligesom en af de andre entreprenørvirksomheder i konsortiet, Condotte, har 0,01 procent af andelen. Det betyder, at de to virksomheders sager ikke får betydning for byggeriet af Storstrømsbroen i Danmark.

Det forklarer Vejdirektoratet til Fagbladet 3F. 

- Det får ingen konsekvenser for denne kontrakt. Desuden er nøglemedarbejderne i Storstrømsbro-projektet ikke ansat i GLF, men i selve konsortiet, siger projektdirektør i Vejdirektoratet, Erik Stoklund Larsen til Fagbladet 3F.

Projektet, der har en værdi af 176 millioner euro – mere end en milliard danske kroner, er et tunnelprojekt i alpeområdet Colle di Tenda.

Hos byggeriets organisation, Bygge- Anlæg- og Trækartellet, mener man dog, at grænsen er nået for skandalesager.

- Hvorfor er det, at vi synes, det er sjovt at lege med de her italienere, når ingen andre gider? Ikke engang det italienske vejvæsen vil jo have noget med dem at gøre, siger Gunde Odgaard til Fagbladet 3F.

Læs også Chefer for udskældt Storstrømsbro fik lønbonus

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App