Politi advarer om glatte veje på Sjælland og øerne

Arkivfoto. Foto: René Lind - Lind Foto

Der kan flere steder i regionen være risiko for isglatte veje.

Flere steder i regionen er man stået op til flot dag, hvor sneen har i løbet af natten har drysset ned over landskabet.

Men det skaber flere steder risiko for isglatte veje, oplyser Vejdirektoratet. Det gælder for hele Sjælland samt øerne.

- Visse steder i politikredsen er der faldet en del sne, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En bilist kørte blandt andet ind i en hæk

Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

Det påvirker især morgentrafikken på Farøbroerne mellem Falster og Sjælland, hvor den isglatte strækning tvinger bilisterne til at sætte farten ned.

- Broer har det jo med at blive glatte før almindelige veje, men vi har ikke modtaget nogen opkald om uheld, siger Ole Hald.

Politi: Kør forsigtigt

Hos Midt- og Vestsjællands Politi mærker man også til isglatte veje flere steder i kredsen. 

- Vi har haft et par uheld. En bilist kørte blandt andet ind i en hæk, men personen kom ikke noget til, siger Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Læs også Politiet kalder det vanvid: Kørte 200 kilometer i timen på motorvejen

Begge politikredse opfordrer derfor bilister i morgentrafikken til at køre forsigtigt.

Du kan holde dig orienteret om glatte veje her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App