Irske håndværkere får bøder for at stemme dørklokker

Irske håndværkere overtræder loven, når de tager rundt i villakvarterer og byder sig til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi advarer mod, at man hyrer omrejsende irske håndværkere til at rense fliser eller ordne indkørslen.

Man risikerer ifølge vagthavende Boye Rasmussen at blive snydt, hvilket politiet har flere eksempler på.

Lørdag er fem af dem således blevet anholdt i politikredsen, fordi de efter politiets mening overtræder loven.

De fem irere tilhører to grupperinger, der begge er gået fra dør til dør i politikredsen og har tilbudt at udføre arbejde for husejere.

Og selv om de tre af dem i første omgang havde held til at stikke af, er de siden blevet anholdt af politiet.

Blev alle tildelt bøder

De er alle sigtet for at have overtrådt forbrugeraftaleloven, der blandt andet forbyder dørsalg og uanmodede henvendelser.

De fem håndværkere er derfor alle blevet tildelt bøder på op mod 10.000 kroner hver. 

080128ap_murer.jpg
Læs også
Advar din nabo: Politiet jagter irske håndværkere
080128ap_murer.jpg
Læs også
Advar din nabo: Politiet jagter irske håndværkere

To af dem skulle egentlig også have været tiltalt og fremstillet for bedrageri mod en ældre kvinde i Roskilde, men på grund af svage beviser har anklageren opgivet at føre sagen.

I slutningen af januar advarede Nordsjællands Politi om lignende håndværkere, der var blevet set i Lyngby.


Nyhedsoverblik