Irmabygning skal være kulturelt flagskib - planerne for ny teatersal afsløret

02:07

Planerne for den nye teatersal blev fremlagt fredag. Kom med på en virtuel rundtur i Odsherred Teaters kommende teatersal. Grafik: Christensen & Co. Arkitekter og Primus Arkitekter.

Planerne for den nye teatersal blev fremlagt fredag. Foto: TV ØST

1 af 2

Fredag blev planerne for en ny teatersal i Nykøbing Sjælland afsløret. Den vil styrke Odsherred som et kulturelt attraktivt område, mener teaterleder.

- Den nye teatersal på Odsherred Teater er en kæmpe gevinst for by og egn og giver et stort bidrag til kommunens profil som et aktivt og attraktivt bosætningsområde, og det styrker også erhvervslivet, at vi på denne måde har stærke kulturtilbud, siger borgmester Thomas Adelskov (S) i en pressemeddelelse.

Det er arkitektfirmaet Christensen & Co, som skal realisere den nye teatersal, der efter planen åbner i sommeren 2020. De får til opgave at etablere den nye teaterbygning med udgangspunkt i den eksisterende Irmabygning i Algade.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fredag blev planerne for den nye teatersal fremlagt. Foto: TV ØST

- Vi ved at vores sommergæster, og de med feriehus i Odsherred, søger oplevelser lokalt, og det nye teaterhus er endnu en styrkelse af Odsherred som et kulturelt attraktivt område, siger teaterleder Simon Vagn Jensen i pressemeddelelsen.

Sådan kommer den nye teatersal til at se ud. Foto: TV ØST

Om teatersalen:

I sommeren 2016 flyttede Odsherred teater fra en placering i Annebergparken syd for Nykøbing til gågaden, hvor teatret blev etableret i den nedlagte Irmabutik på Algade 36, som Odsherred Kommune havde købt til formålet.

 

Kommunen renoverede den forreste del af bygningen til teatercafé, kontor og køkken og etablerede efterfølgende sammen med teatret en bygningsfond, hvis formål er at bygge og drive teatret.

 

I en arkitektkonkurrence blev fire arkitektfirmaer i 2018 indbudt til opgaven med at tegne en ny teatersal med cirka 250 pladser og et samlet bruttoareal på 1.000 kvadratmeter.  

 

Ud over Christensen & Co. var det BBP Arkitekter, EFFEKT samt Friis & Moltke. Sidstnævnte indgik i den endelige vurdering sammen med Christensen & Co.

 

I forslagene skulle der desuden være fokus på en sammenhængende arkitektur for hele teaterbygningen og omgivelserne mod gågaden og mod parkeringspladsen ved Holsts Have.

Se mere

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App