Internatsleder: Nogen dækker over efterladt kattefamilies ejer

Ejeren til den efterladte missemor og dens fem nyfødte killinger, der blev fundet i en papkasse tirsdag, er endnu ikke dukket op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går tirsdag blev en kattefamilie bestående af missemor og dens fem nyfødte killinger fundet efterladt på en vigeplads i Stubbekøbing.

En midaldrende mand fandt kattefamilien i en åben papkasse og kørte direkte til Dyrenes Beskyttelse Katteinternat på Falster med familien.

Det fik internatsleder, Gitte Petersen, til at skrive et opslag på internatets Facebookside i håb om at finde frem til ejeren, men uden held.

- Jeg tror, der er nogen, der dækker over nogen. For hvis der er nogen, der røber det, vil ejeren blive politianmeldt, siger Gitte Petersen.

Dyrlæge og loppekur

Siden internatet lagde Facebookopslaget op, har de fået flere henvendelser om mulige plejefamilier, men inden det bliver aktuelt med en plejefamilie, er der, ifølge Gitte Petersen, andre ting at se til for kattefamilien. 

En hunkat og fem killinger er fundet efterladt i en papkasse på en vigeplads i Stubbekøbing.
En hunkat og fem killinger er fundet efterladt i en papkasse på en vigeplads i Stubbekøbing. Foto: Dyrenes Beskyttelse
En hunkat og fem killinger er fundet efterladt i en papkasse på en vigeplads i Stubbekøbing.
En hunkat og fem killinger er fundet efterladt i en papkasse på en vigeplads i Stubbekøbing. Foto: Dyrenes Beskyttelse

- Kattene skal til dyrlæge i næste uge og tjekkes igennem. Senere skal de have en loppekur, inden de skal i plejefamilie, siger hun.

Skræmt kattefamilie

Ifølge Gitte Petersen har kattene det godt dagen derpå, men er meget skræmte af situationen. 

Kattefamilie efterladt i papkasse
Læs også
Missemor og nyfødte killinger fundet i papkasse: Hvor er ejeren?
Kattefamilie efterladt i papkasse
Læs også
Missemor og nyfødte killinger fundet i papkasse: Hvor er ejeren?

- Missemor spiser godt og tager sig fint af killingerne og ligger i kurven med dem hele tiden.

Gitte Petersen skyder de spæde killinger til at være omkring en uge gamle.


Nyhedsoverblik