Hvad gør man, når man gerne vil af med sit hus, men ingen har lyst til at købe det efter et halvt år på markedet?
Det dilemma stod Lasse Viholdt fra Kalundborg i. og hans løsning er blevet lidt af et hit på sociale medier.
Det er ikke fordi, folk ikke lægger mærke til huset. Det står nemlig på den ret trafikerede Holbækvej i Kalundborg, og det er oveni købet pyntet med ikke så lidt julelys.
Alle folk kigger alligevel, fordi der er så meget lys
Derfor fik Lasse Viholt en idé:
- Jeg vil jo gerne have solgt mit hus. Alle folk kigger alligevel, fordi der er så meget lys. Et par dage efter kom til salg-skiltet på. Det kunne lige så godt få noget opmærksomhed, siger han til TV ØST.
Artiklen fortsætter under billedet.
På huset hænger der nu - foruden en masse julelys - et stort, lysende skilt med teksten "TIL SALG 1.395.000".
Artiklen fortsætter under billedet.
Delt med 682.000
Det alternative skilt har givet mange lokale smil på læben - og også Instagram-fænomenet Anders Hemmingsen har delt et billede af huset med sine 682.000 følgere.
- Det går jo helt amok. Jeg ved ikke hvor mange tusinde likes og kommentarer, der er. Det er meget skægt. Hvis bare det kan hjælpe med at få huset solgt, så er jeg glad, siger han til TV ØST.
Skulle du have fået lyst til at købe huset, kan du finde det hos ejendomsmægleren her.