Det vi har sammen

Ingen mål i lokalopgør i 1. division

Lokalopgøret mellem Næstved og Nykøbing endte 0-0 i 1. division.

Trods godt med opbakning fra tilskuerpladserne var det en målfattig affære, da Næstved BK og Nykøbing FC tørnede sammen søndag.

Der blev ikke scoret et eneste mål i 1. divisionskampen mellem Næstved og Nykøbing på Næstved Stadion.

Der var god stemning. Men vi manglede selvfølgelig nogle mål.

Christian Greve, medl., Sponsorudvalget, Næstved Boldklub

Næstved er dermed stadig under nedrykningsstregen - med fem point op til Fredericia på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Nykøbing FC har omvendt otte point ned til Næstved.

Håbede på flere tilskuere

Kampen havde knap 3.300 tilskuere, men med 10.000 fribilletter i omløb havde arrangørerne håbet på flere.

- Det var ok. Vi ville gerne have haft lidt flere. Vejret var jo skønt og der er en ny træner på bænken, det burde have trukket lidt mere, siger Christian Greve fra Næstveds sponsorudvalg med henvisning til, at Næstved Boldklub netop har fået ny træner i form af Michael Hemmingsen.

- Men når man tænker på, at der plejer at være 1000, så er det jo flot, fortsætter han. 

Læs også 10.000 fribilletter skal sikre tilskuere til lokalopgør

Klappepølser til publikum

Ifølge Christian Greve var det ikke manglende opbakning fra publikum, der var skyld i den målfattige affære.

- Der var god stemning. Alle havde fået udleveret ”klappere”, der blev brugt flittigt hver gang nogen nærmede sig målet. Men vi manglede selvfølgelig nogle mål, siger Christian Greve til TV ØST. 

Søndagen bød også på en debut for Næstveds nye træner - og han var fortrøstningsfuld efter kampen: 

- Det var en lidt skidt første halvleg, hvor vi ikke rigtig får det til at virke. Vi lavede noget om i pausen – og så synes jeg egentlig, at der var nogle gode episoder, det var godt kæmpet i hvert fald, sagde Michael Hemmingsen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App