Ingen dukkede op til møde om mentorer til flygtninge

Et projekt, der skal hjælpe flygtninge i Sorø kommune i job, er kommet skidt fra start. Ingen dukkede op til opstartsmødet i sidste uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nøglen til at få flere flygtninge i job er muligvis frivillige erhvervsmentorer.

Men de har foreløbig ikke været så nemme at skaffe i Sorø kommune.

På et informationsmøde i sidste uge dukkede der ikke en eneste frivillig op. Det skriver Sjællandske.

- Der var mange, som ikke kendte til mødet, og der er brug for mere opmærksomhed om projektet, siger Tutu Le, der er afdelingsleder i Jobs Partner, som er hyret ind til at rekruttere frivillige.

Jobs Partner har lavet en hjemmeside og lagt en video ud på facebook, men nu vil firmaet prøve andre metoder, siger Tutu Le til Sjællandske.

Der skal bruges 45 frivillige til projektet, som er støttet af Udlændinge- og Integrationsministeriet med 457.000 kr.

Til maj bliver der holdt et nyt informationsmøde.

 


Nyhedsoverblik