Ingen aftale om lærernes arbejdstid i Kalundborg: - Vi har lagt det ud på de enkelte skoler

Lærerne fik ikke en aftale om arbejdstid på plads, selvom der i april blev indgået et kommunalt forlig. I stedet fik de en kommission, der de næste tre år skal undersøge lærernes arbejdstid.

Flere lærerkredse landet over har derfor nu selv taget tyren ved hornene og forsøger at få lokalpolitikere med på at lave kommunal aftale, der sikrer, at lærerne ved, hvor meget tid, de har til forberedelse og undervisning.

Martin Damm: De har frihed til at indrette sig, som man vil lokalt

Kun fire kommuner ud af de i alt 12 kommuner, der ligger i TV ØST’s sendeområder, har en lokal aftale om lærernes arbejdstid. I Slagelse, Næstved og Sorø har man en mellemting med et såkaldt forståelsespapir, som ikke er en direkte aftale, men dog en nedfældet forståelse af lærernes arbejdstid. Og i fem kommuner, har man ikke nogen af delene.

I Vordingborg, Faxe, Guldborgsund, Lolland og Kalundborg Kommune har de lokale byråd ikke været med på, at indgå en aftale. I Kalundborg er man ikke interesseret i at lave en central aftale, der sikrer de samme regler for alle skoler i kommunen.

- Vi har lagt det ud på de enkelte skoler, for det er der ledelse og medarbejdere er. Så har man frihed til at indrette sig, som man vil lokalt. Vi har en decentral model hos os. Det, mener vi, giver en bedre styreform, siger borgmester Martin Damm (V) til TV ØST.

Lærerkreds: Lærerne skal kender rammerne i et fælles skolevæsen

Men den decentrale model er Kalundborgs Lærerkreds ikke helt tilfredse med. Ligesom mange andre lærerkredse vil de gerne indgå en aftale med byrådet, der sikrer, at lærerne kender deres præcise arbejdstid.

- Det er vi da meget interesseret i, for det er jo så vigtigt, at lærerne kender rammerne og vilkårene for det arbejde, de skal udføre. Det er afgørende for, at man kan sikre kvaliteten i undervisningen, siger kredsformand for lærerne i Kalundborg, Karen Sørensen. Hun mener ikke, det er vejen frem at lade det være op til de enkelte skoler at afgøre arbejdstiden.

- Vi har et fælles skolevæsen. Folkeskolen er sådan en vigtig kulturbærende institution, at det er vigtigt, at vi sikrer, at lærerne kender rammerne og har vilkårene for at kunne udføre et godt arbejde, siger Karen Sørensen.

Kan en lokal aftale lokke nyuddannet lærer til kommunen?

Ifølge lærerkredsformanden kan en manglende aftale hænge sammen med, at det kan være svært at rekruttere læreruddannet personale i Kalundborg Kommune.

- Jeg tror bestemt en af årsagerne er, at vi ikke har en aftale om arbejdstid. Ansøgere ringer jo tit til os på kredskontoret og spørger ind til forholdene i Kalundborg Kommune, inden de søger, og der spørger de ind til om der er en aftale om arbejdstid. For alle ved, at hvis man har en aftale, giver det tryghed i forhold til at udføre det professionelle arbejde, man skal ind og udføre

Flere af landets kredsformænd påpeger, at det er nemmere at rekruttere lærere, hvis der er en lokalaftale. Det synspunkt har Danmarks Lærerforening også.

Men det argument køber borgmester Martin Damm dog ikke. Ifølge ham er der ingen sammenhæng mellem en kommunal aftale og rekruttering.

- Der er jo ikke noget i den overenskomst, der er lavet nu, der siger noget om, at man skal lave lokalaftaler. Vi indgår altid i dialog. Men vi har en ledelsesmodel i Kalundborg Kommune, som er meget decentral. Vi har ikke lyst til at omorganisere kommunen og så lægge låg på, hvad der kan ske på de enkelte skoler – det lader vi skolerne om.

Forberedelsestiden bliver brugt til uforudsete hændelser

Borgmesteren påpeger, at der ikke er andre personalegrupper, der har sådanne former for aftaler, og at i Kalundborg Kommune har de en decentral model, også på børne- og ældreområdet.

Men formanden for Kalundborgs Lærerkreds har endnu ikke givet op håber stadig på, at det lykkedes at lande en kommunalaftale i fremtiden.

- Vi må prøve at se, om vi kan overbevise ham og andre politikere og embedsfolk om, hvad der er det bedste for folkeskolen. Det er vores opfattelse, at hvis vi skal sikre en god folkeskole med kvalitet og faglighed, så er det også vigtigt, at lærerne kender de rammer og vilkår, de skal arbejde under, siger Karen Sørensen.

- Vores lærerer oplever gang på gang, at forberedelsestiden bliver brugt til uforudsete hændelse, og så har man ikke tiden til at gå ind og forberede en god undervisning. Så det er forståelsen af, at hvis man skal have en god folkeskole, er vi nødt til at sikre, at lærerne har nogle gode rammer og vilkår, så de kan løfte opgaven.