Indbrud og stjålne biler: Unge på tyvetogt

Politiet har fået til opgave at efterforske en sag med ukendt antal unge tyve, som har begået indbrud og stjålet biler på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gruppe unge står efter sigende bag en række stjålne biler og indbrud i private hjem, der har fundet sted på Sjælland. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Et indbrud hos en dyrlæge syd for Ringsted og tyveriet af hendes VW Passat natten til mandag den 19. marts er årsagen til, at politiet nu efterforsker en hel gruppe af tyve.

Tyvene stjal nemlig også den kvindelige dyrlæges visakort, og et overvågningskamera hos Circle K i Bårse mellem Faxe og Præstø viser, at tre unge mænd efterfølgende tanker brændstof i dyrlægens bil og betaler med hendes visakort. Det oplyser Midt- og Vestsjælland Politi.

Visakortene blev derefter brugt til at betale for en feriebolig i Lalandia på Lolland. Sydsjællands-og Lolland-Falsters Politi kørte til stedet men fandt ikke tre unge mænd og dyrlægens Passat. De fandt én ung mand, en 19-årig kvinde, og en Honda stjålet fra hesteejeren i Haslev, hvor de efterlod en stjålet Citroën fra Veksø.

Blandt meget andet skal efterforskerne nu kortlægge de stjålne bilers ruter rundt om på Sjælland.

Der er foreløbig fire biler involveret:

  • En Citroen fra Veksø
  • En Honda fra den kvindelige hesteejer i Haslev
  • Dyrlægens VW Passat fra Ringsteds sydlige opland 
  • En Peugeot 107, som tyve stjal i Skuderløse ved Haslev den 12. marts

Nyhedsoverblik