Det vi har sammen

Indbrud i borgcenter tog to minutter: Nu starter tyvene tiden i fængsel

Tyvene kom ind gennem denne panserdør, som de brød op. Foto: Stephan Svingkær - TV ØST

Efter et dramatisk døgn blev to mænd fra københavnsområdet mandag varetægtsfængslet efter indbruddet i Danmarks Borgcenter.

Når Danmarks Borgcenter tirsdag klokken 10.00 genåbner efter indbruddet natten til mandag, så er det i en bedre sikret udgave end før.

Flere døre er blevet svejset fast, og museet fremstår nu som en lukket fæstning efter åbningstid.

Allerede før disse tiltag var centeret et af de bedst sikrede museer i Danmark, hvilket var årsagen til, at de havde kunnet tiltrække den internationalt unikke Hedebysamling.

Det var herfra, at en unik støbeform fra vikingetiden og et guldsmykke blev stjålet natten til mandag. Især støbeformen er interessant, og betragtes som uvurderlig. Man har fundet smykker, der er skabt i netop denne form tilbage i vikingetiden.

Læs også Politiet anholder to personer: Tyveri på stort museum

Standset af mejetærsker – og sendt i fængsel

De to formodede indbrudstyve blev dog standset bag en mejetærsker på Storstrømsbroen, og blev kort efter anholdt. De stjålne genstande blev fundet under broen.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 25 og 31 år fra københavnsområdet. Ifølge TV ØSTs reporter i retten opførte de sig hjemmevant i retten.

De nægtede sig begge skyldige i sigtelsen på tyveri af særlig grov beskaffenhed af flere millioner kroner og uvurderlig kulturhistorisk værdi.

Selve grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, da der kan være andre gerningsmænd på fri fod – men Retten i Nykøbing Falster valgte at varetægtsfængsle de to frem til den 12. september.

Læs også Målløs museumsdirektør efter indbrud: Det var forfærdeligt at vågne til

Tip os Har du et godt tip?