Det vi har sammen

Forsinkelse: Femern Bælt risikerer først at stå klar i 2030

00:40

Indslag fra den 26. august 2016: Der er massiv modstand mod Femern-forbindelsen i Tyskland. Tyskerne er kommet med godt 4.300 indsigelser imod tunnelen.

Politikerne regnede med, at forbindelsen mellem Lolland og Femern skulle åbne for bilister i 2018. Nu står den måske først færdig i 2030.

Da Danmark og Tyskland tilbage i 2007 skrev under på aftalen om at bygge en forbindelse mellem Rødby og Puttgarten, regnede man med, tunnelen kunne stå klar i 2018.

Lige siden er færdiggørelsen blevet udskudt gang på gang, og den seneste udmelding om en endelig færdiggørelse lød på 2028, hvor bil, lastbiler, busser og tog skulle kunne drøne hurtigt over bæltet.

Men nu har formanden for transportudvalget i den tyske Forbundsdag, Martin Burkert (SPD), ifølge Lolland-Falsters Folketidende erkendt, at den tidsgrænse heller ikke kan nås

Under et offentligt møde i Tyskland henviste Martin Burkert i en bemærkning om tidsplanen til, at der er indkommet 12.500 indsigelser, som Femern A/S nu skal gennemgå, inden den tyske godkendelsesproces kan komme videre. 

03:00

Se eller gense indslaget fra den tyske ø Femern, hvor der er stor modstand mod den kommende forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Luk video

 

Femern Bælt

  • Femern Bælt-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland bliver med sine 18 kilometer verdens længste sænketunnel. Anlægsloven blev vedtaget i foråret 2015, og kontrakten med entreprenørerne blev indgået i foråret 2016.
     
  • Der er tale om et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter med et budget på 62 milliarder kroner. Projektet er blevet voldsomt kritiseret, blandt andet for at benytte overoptimistiske trafikprognoser i beslutningsgrundlaget. Staten hænger på regningen, hvis ikke indtægter fra biler, lastbiler og tog kan betale.
     
  • Femern-projektet afventer nu den tyske miljøgodkendelse, og anlægsarbejdet kan sandsynligvis først gå i gang i 2020.

Kilde: Ingeniøren

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App