Det vi har sammen

Flere bliver 100 år: Her træner de ældre sig til at kunne klare sig selv

Margit Bertelsen har fået mindre ondt i ryggen af at træne. Hun får kun hjælp til at gøre rent. Foto: Katja Højbjerg - TV ØST

Flere bliver ældre, og i fremtiden vil flere blive 100 år. Vordingborg Kommune har succes med at hjælpe de ældste borgere til at klare sig selv.

91-årige Margit Bertelsen fra Bogø sidder på motionscyklen på Fanefjordcentret på Møn. Benene kører trofast derudaf.

Her sidder hun tre gange om ugen, og det er blevet en uundværlig del af hendes hverdag. Hun er helt sikker på, at hvis det ikke var for træningen, så måtte hun have hjælp fra hjemmeplejen til flere ting. Men som det er nu, kommer hjemmeplejen kun forbi to gange om dagen, og det er alene for at sikre sig, at Margit har det godt.

- Jeg klarer så meget som muligt selv. Jeg gør ikke rent mere, det gør jeg ikke. Men mine børn siger også, at jeg stryger rundt. De synes næsten, det er for voldsomt, siger hun. 

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: Katja Højbjerg - TV ØST

Margit Bertelsen både cykler, laver benpres og træner sine arme i fitnesscentret på Møn. Foto: Katja Højbjerg - TV ØST

Flere klarer sig uden hjælp

Margit Bertelsen er et fint billede på noget af det, de har ekstra meget fokus på i Vordingborg Kommune. De arbejder målrettet for at få de ældre op på motionscyklen, for det skal gøre dem så stærke, at de kan klare sig uden kommunal hjælp så lang tid som muligt.

Og det virker.

Det bliver færre og færre ældre, der har brug for hjælp, og det er mindre og mindre hjælp, de har brug for, fordi de holder sig aktive

Susanne Johansen, ældrechef, Vordingborg Kommune

Sidste år klarede 85 procent af kommunens borgere over 75 år sig uden hjælp til personlig pleje. Året før var det tal omkring 74 procent, fortæller ældrechef Susanne Johansen.

- Det bliver færre og færre ældre, der har brug for hjælp, og det er mindre og mindre hjælp, de har brug for, fordi de holder sig aktive, siger hun.

Hvorfor bliver vi ældre?

  • I dag er det kun halvt så farligt at være 80 eller 90 år sammenlignet med for et halvt århundrede siden. Livet slider mindre på os.
  • Der er sket et stort fald i spædbarns- og børnedødeligheden siden midten af det 20. århundrede, og dermed er der også en større gruppe, der kan blive gamle.
  • For 25 år siden var der aldersgrænser på rigtig mange behandlinger, for eksempel kemobehandling. Men det er ikke længere ens fødselsattest, der afgør, hvad man kan blive behandlet for. Det er ens almene tilstand.
     
Kilde: Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet og forfatter til bogen ’Skarpe Hjørner & Runde Dage’

Penge til børn og veje

Vordingborg Kommune begyndte at sætte mere fokus på det forebyggende arbejde i 2008. Foruden motionen forsøger kommunen også at få de ældre ud til forskellige arrangementer, så de kan sikre sig et sundt seniorliv både fysisk og mentalt.

Projektet blev sat i gang, fordi andelen af borgere over 60 år i kommunen bare voksede og voksede. Derfor blev det vigtigt at hjælpe de ældre til at hjælpe sig selv.

- Det er vigtigt, fordi hvis alle bare satte sig hen i sin lænestol og plejede det dårlige knæ, så er der grænser for, hvor mange vi kan yde hjælp til. Vi har ikke flere midler, end vi nu har, siger Susanne Johansen.

Motion er altså virkelig nødvendigt, hvis man vil have et ordentligt liv

Margit Bertelsen, 91 år, Bogø

- Jo flere af de ældre, der kan klare sig selv og også har muligheden for det, jo flere midler er der til de små børn og til skolebørnene og til vejene og alt muligt andet, som man skal bruge penge på som kommune.

Vigtigt at finde ny opskrift

Det med, at der bliver flere og flere ældre er altså ikke noget, der begrænser sig til Vordingborg Kommune. Det er en landsdækkende tendens, forklarer Kaare Christensen, der er centerleder på Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.

- Hvis det bliver ved med at gå fremad i samfundet, som det hidtil har gjort, så tyder det på, at mere end halvdelen af de, der er født i det nye årtusinde, vil blive over 100 år. Hvis altså udviklingen fortsætter. Det ved vi jo ikke, om den gør, men det har den gjort hidtil, siger han til TV ØST.

Og derfor er det netop vigtigt, at kommunerne og samfundet som helhed gør sig nogle tanker om fremtiden og forbereder sig på en stadigt større gruppe af ældre, siger Kaare Christensen.

- Vi kan ikke bare bruge den opskrift, vi plejer at bruge i forhold til den måde, vi har indrettet samfundet på. Allerede nu er hver fjerde dansker over 60 år, så vi er simpelthen nødt til at finde nye løsninger, siger han.

- Vi skal blandt andet finde ud af, hvordan vi sikrer en fornuftig senkarriere. Vi skal prøve at indrette arbejdsmarkedet og arbejdsvilkårene sådan, at flere kan arbejde i længere tid og have det godt samtidig. Og så i den udstrækning vi kan forebygge, og de ældre kan hjælpe sig selv, det skal også ind i betragtningen.

Hvordan ser samfundet på de ældre?

  • Ældrerollen i samfundet er blevet mere rummelig.
  • Det kan man blandt andet se ved, at der for eksempel bliver arrangeret fodboldturneringer for folk over 70 år, for som aldringsforsker Kaare Christensen siger:
  • - Det kan man godt tillade sig nu. Se bare på Rolling Stones. De kan jo godt bilde sig ind, at de er sexsymboler, selvom de ligner et plejehjem på udflugt. Altså undtagen Mick Jagger, han holder stadig.
Kilde: Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet og forfatter til bogen ’Skarpe Hjørner & Runde Dage’

Nødvendigt for et ordentligt liv

Og her kan motion altså være en ret afgørende spiller, lyder det fra forskeren.

- Det er super godt at holde bevægeapparatet i gang. Når man kommer op i de højeste aldre, så er funktionsevne noget af det, der siger mest om ens chancer for at have det godt og overleve. Det siger langt mere end de ting, vi plejer at se på hos midaldrende. Så der er et klart mønster, siger Kaare Christensen.

Tilbage på Fanefjordcentret på Møn kan Margit Bertelsen også mærke, at træningen før en forskel for hende.

- Det er altså virkelig nødvendigt, hvis man vil have et ordentligt liv, siger hun.

Kø i fitnesscentret

Også hende, der svinger pisken i motionscentret, kan se, at Margit er blevet stærkere. Faktisk kan bevægelsesagent Tine Laulund Hansen virkelig se, at motionen generelt er blevet et hit blandt de ældre i Vordingborg Kommune.

- I starten skulle vi sige "kom nu", men nu har vi ikke maskiner nok til dem. De står i kø nogle af dagene for at komme til at træne, og vi må finde på andre ting at lave, så alle kan komme til. Det er fantastisk, siger hun.

Helt konkret har træningen betydet, at 91-årige Margit Bertelsen ikke længere har problemer med en ellers drilsk ryg, og godt på vej mod de 100 år. Og står det til hende vil hun fortsat være stamgæst i træningscentret på Møn i fremtiden.

- Jeg fortsætter, så længe jeg kan, siger hun.

Hvad er konsekvenserne ved, at vi bliver ældre?

  • Hvis udviklingen i alder og samfund fortsætter, vil halvdelen af dem, der er født i det nye årtusinde, fylde 100 år.
  • Allerede nu er hver fjerde dansker over 60 år gammel. Det betyder, at samfundet skal indrettes anderledes, siger Kaare Christensen:
  • - Der er blandt andet en udfordring, at vi kan mere og mere medicinsk. Vi skal have en diskussion af, hvad man skal behandles for. Altså hvad er normale aldersrelaterede tab, og hvad er behandlingskrævende tilstande. Og så skal vi finde en måde at sikre en fornuftig sen karriere og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så dem mellem 25 og 60 år ikke skal passe butikken alene, siger han.

Kilde: Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet og forfatter til bogen ’Skarpe Hjørner & Runde Dage’

Tip os Har du et godt tip?