I dag får "Moffe" sin dom: Anklager kræver tre års fængsel

Den 46-årige murer Claus "Moffe" Nielsen fra Holbæk får i dag sin dom, efter han er tiltalt for at have solgt cannabisolie til syge danskere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 46-årige murer Claus "Moffe" Nielsen fra Holbæk skal i dag have sin dom.

Hovedpunkterne i retssagen mod mureren lyder på over 92 kilo marihuana, 51.000 chokoladeknapper med THC og en bestilling af produkter for mere end 2,7 millioner kroner.

Den 46-årige murer er sammen med fire andre tiltalt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer ved at have indkøbt, forarbejdet og solgt euforiserende stoffer i form af cannabisolie. 

Nu også børneporno

I et tillæg til anklageskriftet fremgår det, at Claus "Moffe" Nielsen også er tiltalt for at være i besiddelse af og for at udbrede børneporno.

Det drejer sig ifølge anklageskriftet om 14  pornografiske fotos af personer under 18 år, som Claus "Moffe" Nielsen er tiltalt for at være i besiddelse af. Han skal desuden have videresendt to af billederne til andre.

Tiltalen om børneporno har Claus "Moffe" Nielsen erkendt sig skyldig i.

Det er Claus "Moffe" Nielsen tiltalt for:

Der er fire forhold i sagen om Claus "Moffe" Nielsen, hans kone og tre andre medtiltalte.

Forhold 1:
Alle fem tiltalte i sagen er tiltalt for "i fælles forståelse" at have anvendt 124 kilo marihuana til at fremstille 6,75 liter råolie og 51.659 chokoladeknapper med THC, som blev solgt videre til et større antal personer gennem "Moffes" hjemmeside. Der skulle ifølge anklagemyndigheden være bestilt produkter til en værdi af 2.749.344 kroner.

I dette forhold er Claus "Moffe" Nielsen specifikt tiltalt for at have opstartet produktionen af cannabisolie, pakket den i sprøjter og vakuumpakket den med henblik på forsendelse til kunder. Han er også tiltalt for at betale tre af de andre medtiltalte for at hjælpe med salget.

"Moffes" kone, Louise Damsgaard Nielsen, er tiltalt for at have pakket og sendt produkter afsted og for at have modtaget nogle af pengene fra salget af cannabisolien.

De tre andre medtiltalte er tiltalt for blandt andet at have vejledt personer på Facebook om "Moffes" cannabis-produkter, for at producere chokoladeknapperne og for at modtage penge for ydelserne.

Forhold 2:
Alle fem er tiltalt for at have "forhandlet, reklameret for, fremstillet og emballeret THC-produkter uden at have fået tilladelse til markedsføring af det som lægemidler."

Forhold 3:
Claus "Moffe" Nielsen er også tiltalt for at have været i besiddelse af 278 gram marihuana og 2 skunkplanter til eget forbrug.

Forhold 4:
"Moffe" er desuden tiltalt for besiddelse af 14 pornografiske billeder af børn under 18 år og for at videresende to af billederne.


Kilde: Anklageskriftet

Anklager kræver tre års fængsel

Domsafsigelsen begynder klokken 13 ved Retten i Holbæk.

Anklager Lise Frandsen mener, at Claus "Moffe" Nielsen kan dømmes efter straffelovens §191.

Denne paragraf kan kun bruges, hvis der er tale om mindst 10 kilo marihuana, og ifølge anklageren drejer denne sag sig om hele 92 kilo. Hun kræver, at Claus ”Moffe” Nielsen idømmes tre års fængsel og en bødestraf på 25.000 kroner. 

Forsvareren mener dog, at 1,5 års betinget fængsel er nok.

Anklager kræver tre års fængsel til Claus Moffe Nielsen fra Holbæk for at sælge cannabisolie.
Claus Moffe Nielsen
Læs også
Moffes sidste ord før dom: Måske har jeg brudt loven – men jeg har ikke gjort noget forkert
Claus Moffe Nielsen
Læs også
Moffes sidste ord før dom: Måske har jeg brudt loven – men jeg har ikke gjort noget forkert

Nyhedsoverblik