Det vi har sammen

I dag bliver det afgjort: Må anklager i Kundby-sagen fremlægge nye oplysninger?

03:11

Usædvanlig optræden fra anklager i terrorsagen om den nu 17-årige pige.

I dag bliver det afgjort, om anklageren i Kundby-sagen må fremlægge nye oplysninger. TV ØST live blogger fra Retten i Holbæk.

TV ØSTs reporter, Anders Garde, liveblogger fra Retten i Holbæk. Bloggen finder du længere nede i artiklen.

I dag skulle den såkaldte Kundby-pige, der er tiltalt for forsøg på terror, have haft sin dom.

Men helt nye oplysninger i sagen får nu anklager Kristian Kirk til at kræve, at domsafsigelsen bliver udsat.

- Vi er lidt tilfældigt kommet i besiddelse af nogle oplysninger i går, som er så væsentlige, at jeg mener, de skal indgå i bevisførelsen, siger Kristian Kirk til TV ØST.

Oplysningerne fik han fra Midt- og Vestsjællands Politi onsdag. Ifølge TV 2 Nyhederne er det oplysninger om en handling eller udtalelse fra Kundby-pigen, mens hun har siddet i Vestre Fængsel, der får anklageren til at kræve, at han må fremlægge nye beviser i sagen. 

Overblik

Kundby-sagen - Dag 5

Livedækning afsluttet05. maj 2017 10:15

Anklager har ikke hjemmel i loven

- Jeg har aldrig hørt noget lignende, siger den 17-årige piges forsvarer, Mette Grith Stage, til TV ØST og fortsætter:

- Vi har jo procederet sagen. Det vil være helt uhørt, hvis anklageren får lov at fremføre nye beviser nu, siger hun til TV ØST.

Mette Grith Stage mener ikke, anklageren har hjemmel i loven til at fremføre nye beviser nu og har derfor nedlagt protest mod, at han får lov at fremføre dem i retten.

- Vi har jo været igennem hele bevisførelsen, og jeg har fremkommet med mine argumenter. Skal jeg så procedere igen? siger Mette Grith Stage.

Noget fra amerikanske film

Også Trine Baumbach, der er lektor i jura ved Københavns Universitet, er noget overrasket over, at anklageren ønsker at fremlægge nye oplysninger så sent i forløbet.

- Det er bestemt ikke normal praksis. Som regel har anklagemyndigheden færdigefterforsket sin sag, inden retssagen begynder, siger Trine Baumbach til TV ØST.

Trine Baumbach har ikke eksempler på lignende sager, hvor det samme er sket.

- Det er mest noget, man ser i amerikanske film, hvor anklageren eller forsvareren kommer løbende ind i retssalen i sidste øjeblik og vender op og ned på sagens udfald, siger hun.

I dag, fredag, bliver det så afgjort, om anklageren må fremlægge nye oplysninger i sagen eller ej. 

Hør, hvad retsdagen i dag kommer til at handle om øverst i artiklen. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App