Snart begynder det omfattende arbejde: Tog lammet i 10 uger

Fredag aften begynder Banedanmark med 10 ugers gennemgribende ombygning af strækningen mellem Orehoved og Rødby. Det betyder bus i stedet for tog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pendler du mellem Orehoved og Rødby, kan du se frem til 10 uger med busser frem for tog.

Det skyldes, at Banedanmark fredag aften begynder på en gennemgribende ombygning af netop den strækning. Det skyldes, at man er i gang med at opgradere Ringsted-Femern Banen.

- Som led i opgraderingen af hele Ringsted-Femern Banen skal vi nu i gang med en omfattende opgradering og renovering af eksisterende sporbærende broer på strækningen mellem Orehoved og Rødby Færge, siger Klaus S. Jørgensen, projektdirektør i Banedanmark, i en pressemeddelelse.

- Nogle broer skiftes helt ud, andre skal udvides for at gøre plads til et ekstra spor og resten skal renoveres. I alt arbejder vi på ca. 20 broer på hele strækningen.

Her er der lukket for trafik: 

  • Banen fra Orehoved til Nykøbing F er spærret fra den 23. marts om aftenen til og med den 4. juni
  • Strækningen Nykøbing F-Rødby Færge er spærret fra den 23. marts om aftenen til og med den 10. juni

Opgradering af Eskilstrup Station

Derudover sker der også en stor ombygning af Eskilstrup Station på Nordfalster. Nye perroner, ny gangbro, ny elevator og støjskærme er blandt de ting, der tilføjes.

Men det betyder også, at det ikke er muligt at køre tog, imens arbejdet står på, lyder det fra Banedanmark.

- Vi har planlagt arbejdet således, at vi har en robust og realistisk tidsplan, så vi ikke behøver at genere passagererne mere end højst nødvendigt. Men det er nødvendige anlægsarbejder, vi skal udføre nu, som forberedelse til opgraderingen af jernbanen. Vi har stor forståelse for, at det kan være en drøj omgang, når banen er lukket i ti uger, men når vi er helt færdige med at arbejde på strækningen, vil der være mulighed for at køre flere tog og kortere rejsetider, lyder det fra Klaus S. Jørgensen.

Banedanmark opfordrer passagerer til at tjekke Rejseplanen, inden man skal rejse.

Det skal der ske:

Nye broer:
  • Smedevej (vejlukning februar - nærmere information om åbning følger)
  • Tingsted Å

Renovering af broer:
  • Alslev Skov
  • Stubbekøbingvej (Nørre Alslev)
  • Sydmotorvejen
  • Stubberupvej (sti)
  • Trættevejen
  • Stubbekøbingvej (Nykøbing F.)
    Ledningstunnel ved Brovejen (ved Nordic Super)

Nedrivninger:
  • Sommersang (markvej)
  • Skjoldmosevej 

Broer på Lolland 
Nybygning, udvidelse eller renovering


Udvidede broer:
  • Åmarksvej (vejlukning medio marts - nærmere information om åbning følger) 
  • Flintingevej/Møllevej
  • Vandløb
  • Viadukten (vejlukning medio marts - nærmere information om åbning følger) 


Renovering af broer:
  • Engmosevej (sti)
  • Skovstræde

Nye broer: 
  • Nystedvej (vejlukning ultimo  - nærmere information om åbning følger)

Eskilstrup station:
  • Fjernelse af overkørsel Eskilstrup Vestergade
  • Udskiftning af blødbund ved overkørslen Eskilstrup Hovedgade
  • Opsætning af perronforkanter 
  • Etablering af nyt afvandingssystem for banen
  • Etablering af ny sporkasse på begge spor
  • Opsætning af støjskærme
  • Nye skinner og sveller på begge spor
  • Nyt sikringsanlæg
  • Etablering af to elevatorer
  • Ny fodgængerbro

Orehoved-Nykøbing F.
  • Jordarbejder til dobbeltspor påbegyndes. Derudover udskiftes en del blødbundsmateriale. Samt sikringstekniske arbejder 

Nyhedsoverblik