Hybenrosen skal forbydes: - Det er fornuftigt

Det skal være forbudt at sælge den invasive planteart, hybenrosen. Derfor er Miljø- og Fødevareministeriet på vej med en handlingsplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal forbydes at sælge den invasive planteart, rynket rose, også kaldet hybenrose.

Miljø- og Fødevareministeriet er på vej med en handlingsplan, som vil gøre det forbudt at handle med 18 invasive arter i Danmark. 

Hos en lokal planteskole i Odsherred sælger man i dag den rynkede rose, men alligevel synes de, at det giver god mening med et forbud.

- Jeg synes egentligt, at det er rimelig fornuftigt, for hybenroser er blevet et stort problem rundt omkring. De skyder fra rødderne og gør et meget stort problem i at blive fjernet igen, når først de er etableret. Så det synes jeg er godt, siger Lone Vive, som sammen med sin mand Carsten Nielsen, ejer Gartnergården. 

- Der er mange andre vilde roser, der ikke rodskyder, så dem kan man bruge i stedet for. 

Advarer selv mod rosen

quote Jeg er godt klar over, at det er meget stort problem mange steder

Lone Vive, ejer af Gartnergården

Selv om Gartnergården forhandler hybenrosen, advarer de også ofte mod den til kunderne - derfor vil et forbud ikke betyde det store her. 

- Vi prøver faktisk også at sige, at de skal bruge nogle af de andre vilde roser, som ikke har ikke samme problem, siger Lone Vive. 

- Jeg er godt klar over, at det er meget stort problem mange steder. 


Nyhedsoverblik