Det vi har sammen

Hvorfor skulle Hediga Morads mastercard bruges i udlandet?

Tegning fra byretten. Foto: Anne Gyrite Schütt

I dag fortsætter ankesagen om Hediga Morad. Anklageren har brugt første del af retsmødet på at afhøre tiltalte om Hediga Morads mastercard.

Hvorfor fik han en bekendt til at bruge Hediga Morads mastercard i udlandet?

Det er noget af det første, som anklageren kommer ind på i dagens retsmøde i ankesagen om Hediga Morads forsvinden.

Eksmanden, som i byretten blev idømt 12 års fængsel og udvisning af landet, indrømmer i Østre Landsret, at have skjult Hediga Morads mastercard.

Men hvorfor fortalte han ikke politiet, at han havde Hediga Morads mastercard – og hvorfor skulle det bruges i Tyrkiet?

Ville ikke bringe hjælper i fedtefadet

Tiltalte forklarer i retten, at han ikke ønskede, at deres rigtige navne skulle frem. For inden han og Hediga Morad kom til Danmark, opholdt de sig i Italien. Kom det frem, frygtede han, hvad det ville betyde for han ret til at blive i Danmark.

Og årsagen til, at han ikke fortalte politiet om det var, at han ikke ville bringe sin hjælper i fedtefadet.

Og netop hjælperen skal afgive forklaring i Østre Landsret i dag. En ung mand, som tiltalte mødte i Danmark, efter Hediga Morad forsvandt.

Det var ham, der hjalp med at få hendes mastercard til Istanbul i Tyrkiet, hvor der skulle videre til Syrien. I vidneskranken forklarer, at han havde fået det indtryk, at Hediga Morad var i Tyrkiet – og det var derfor, kortet skulle sendes derned.

Læs også Liveblog: Tiltalte afhøres i drabssagen uden lig

03:15

Det helt store spørgsmål i ankesagen om Hediga Morad har i dag været, om det er rigtigt, at den sigtede købte en spade, da hans ekskone forsvandt.

Luk video

De var i tæt kontakt

Hjælperen blev udstyret med simkort og af telefonoplysninger fremgår det, at han og tiltalte var i tæt kontakt op til tiltaltes anholdelse.

Ifølge hjælperen handlede alle deres telefonsamtaler om madlavning. Han lærte tiltalte at lave mad til børnene.

Sammen havde de afleveret mastercardet i Tyskland og aftalen var så, at hjælperen skulle sende kortet videre til Tyrkiet, hvis der ”skete noget” med tiltalte. Kortet sendte han videre, efter tiltaltes anholdelse.

Tip os Har du et godt tip?