Det vi har sammen

Hvert 10. barn kommer ikke til tandlæge: Nu får de hjemmebesøg

- Børnene risikerer at miste chancen for at en god tandsundhed. Det er meget ulykkeligt, hvis forældrene ikke sørger for, at børnene kommer til tandlæge, siger Bente Nyvad, der er professor ved Aarhus Universitet Foto: TV ØST

Politikkerne Odsherred er ikke tilfredse med fremmødet hos skoletandlægen. Nu vil de have en alvorlig samtale med de familier, der glemmer tandlægen.

Vi kender alle sammen historien om Karius og Baktus, men i Odsherred er de to figurer ikke skræmmende nok til, at alle møder op hos skoletandlægen.

Minimum 10 procent af de unge mellem 0-18 år kommer ikke regelmæssigt til tandlæge i kommunen, selvom de bliver indkaldt.

- Vi arbejder lige nu på at få de præcise tal. Vi har nogle tal, der ikke er helt nye. De lyder på 22 procent, men tallene fra vores egne folk er 10 procent. Uanset hvad, så er det for mange, Steen Egede Jensen (O), formand for børne- og uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune, til TV ØST.

Vi vil lave et besøg i de familier, hvor der er et problem. Der er ikke noget som at få øjenkontakt og talt om tingene. Jeg er overbevist om, at det vil hjælpe på problemet

Steen Egede Jensen (O), formand for børne- og uddannelsesudvalget, Odsherred Kommune

Kommunen har ikke undersøgt årsagen til, at så mange udebliver, men udvalgsformanden har sit eget bud.

- Børnene gider ikke, ellers er de bange for tandlægen. Måske får forældrene slet ikke at vide, at børnene skal til tandlæge, siger Steen Egede Jensen (O).

Skal ud til familierne

Tirsdag aften diskuterede Odsherred Kommunes børne- og uddannelsesudvalg, hvad der skal gøres ved de mange udeblivelser. 

- Vi vil lave et besøg i de familier, hvor der er et problem. Der er ikke noget som at få øjenkontakt og talt om tingene. Jeg er overbevist om, at det vil hjælpe på problemet, for det skal fungere bedre, siger Steen Egede Jensen (O).

Læs også Tandlægehjælp får socialt udsatte videre i livet

Man ved endnu ikke, hvordan besøgene skal fungere i praksis, ligesom man heller ikke ved, hvem der skal stå for den løftede pegefinger i hjemmene i Odsherred.

Kæmper med det resten af livet

Det kan få store konsekvenser for de børn, der ikke dukker op til skoletandlægen. Det gælder både økonomisk og helbredsmæssigt, mener en professor. 

Det er en ond cirkel. Man får ikke opdaget de begyndende huller. Det er noget, man kommer til at kæmpe med resten af sit liv

Bente Nyvad, professor, Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet

- Det er en ond cirkel. Man får ikke opdaget de begyndende huller. Det er noget, man kommer til at kæmpe med resten af sit liv i mere eller mindre omfang, og tandlæger kan altså ikke trylle, siger Bente Nyvad, professor, Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.

Professoren har ikke et bud på, hvad der mest effektivt kan løse problemet, men hun håber på en løsning for børnenes skyld. 

- Børnene risikerer at miste chancen for at en god tandsundhed. Det er meget ulykkeligt, hvis forældrene ikke sørger for, at børnene kommer til tandlæge, siger Bente Nyvad.   

Læs også Hjælp til tandpleje: Nu er han i arbejde og smiler igen

Forslaget fra Odsherred Kommune skal nu sendes i høring hos offentligheden og blandt andre Tandlægeforeningen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App