Storstrømbro: Det er stadig uklart, hvor stor en del de danske skatteydere skal betale

Det er usikkert, hvor stor en del af broen, de danske skatteydere skal betale. Med Brexit kan EU-fonden blive mindre end forudset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom det første spadestik til Storstrømsbroen blev taget tilbage i september, så er det endnu uklart, hvor stor en del af broen de danske skatteydere skal betale. Det skriver DR Sjælland.

For i den politiske aftale bag Storstrømsbroen forventede man, at EU var klar til at lægge i omegnen af 800 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 20 procent af prisen. Men intet er givet på forhånd.

Størrelsen på den EU-fond, hvorfra pengene skal hentes, er endnu ikke på plads, og med farvel til Storbritannien kan fonden blive mindre end forudset.

quote Lige nu er det ret uklart, om der er penge i systemet

Ulrik Larsen, projektchef i Vejdirektoratet

I Vejdirektoratet, der er bygherre på broen, siger projektchef Ulrik Larsen:

- Lige nu er det ret uklart, om der er penge i systemet. Vi følger løbende med i de puljer, der er til formålet, og lige nu ved vi faktisk ikke, om der dukker en mulighed op for at søge til projektet, siger Ulrik Larsen til DR Sjælland.

Ny storstrømsbro
Læs også
En af tre parter i Storstrømsbro-projekt begæret konkurs
Ny storstrømsbro
Læs også
En af tre parter i Storstrømsbro-projekt begæret konkurs

Meget afhænger af EU's budget

I Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark medgiver vice-repræsentationschef Michael Vedsø, at der fortsat er uklarhed om den pulje, der fra 2021 og frem skal finansiere projekter som Storstrømsbroen.

- Der er rigtigt meget, der afhænger af, hvor meget der vil være i EU's budget, når vi kommer om på den anden side af 2020. Man kan ikke bare tage for givet, at der vil være lige så mange penge som i dag, og derfor kan vi heller ikke give løfter om at finansiere ting med penge, som vi endnu ikke ved, om vi har i kassen, siger Michael Vedsø til DR Sjælland.

Han peger dog på, at Storstrømsbroen sammen med blandt andet Femernbæltforbindelsen er blandt 30 infrastrukturprojekter, som EU har peget på har særlig høj prioritet.

Af samme grund er formanden for Folketingets transport-, bygnings- og boligudvalg Lennart Damsbo-Andersen (S) fortrøstningsfuld:

- Umiddelbart regner jeg med, at det stadig står ved magt, at EU finansierer 20 procent af broen, og jeg tror faktisk, at den forbindelse mellem Nord- og Sydeuropa har så høj prioritet, at pengene også vil være der efter Brexit, siger han til DR Sjælland.

Storstrømsbroen forventes at åbne for biler i 2022, hvorimod jernbanen på den nye bro vil åbne for tog i 2023.


Nyhedsoverblik