Hver anden dansker bruger naturen som idrætshal

44 procent af danskerne snører løbeskoene eller sætter sig på jernhesten og dyrker idræt i naturen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næsten halvdelen af danskerne dyrker idræt og motion i naturen.

Det gør naturen til den mest populære idrætsarena i Danmark, konkluderer Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en ny rapport.

Det er blandt andet løb, mountainbike, ridning, kajakroning og windsurfing, der trækker folk ud i naturen.

Andelen af voksne, der bruger naturen som idrætshal, er steget fra 36 procent i 2011 til 44 procent i 2016.

naturens_dag.jpg
Læs også
Naturens Dag fejret i hele regionen: - Vi har fået en god dag som familie
naturens_dag.jpg
Læs også
Naturens Dag fejret i hele regionen: - Vi har fået en god dag som familie

Men der er plads til endnu flere idrætsudøvere i naturen, mener DIF og efterlyser flere investeringer på området ude i kommunerne.

- Vi kan se af analysen, at der generelt er meget få faciliteter til outdooridræt i Danmark.

- Og hvis vi skal opnå vores vision om at være verdens mest idrætsaktive nation, så er der behov for flere outdoorfaciliteter, siger bestyrelsesmedlem i DIF Niels-Christian Levin Hansen i en pressemeddelelse.

Vordingborg Kommune i top

Det er ifølge DIF første gang, at kommunernes faciliteter til idræt og motion i det fri kortlægges.

I toppen af listen over kommuner med flest muligheder for udendørs aktiviteter er Bornholm.

Solskinsøen er skarpt efterfulgt af Silkeborg og Vordingborg kommuner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Klinteskoven Møns Klint
Klinteskoven Møns Klint Foto: Jacob Linddahl - TV ØST

I bunden af listen over kommuner, der hverken har arealer eller faciliteter, ligger Frederiksberg, Herlev og Rødovre Kommune.

Læsø er ifølge rapporten den kommune i landet, der har det største uudnyttede potentiale.

Læs også
Find din kommune: Så meget affald er der samlet op fra naturen
Læs også
Find din kommune: Så meget affald er der samlet op fra naturen

Det skyldes, at kommunen har masser af arealer, men ingen faciliteter til at fremme idræt i naturen.

Danmarks Idrætsforbund har sammen med landets næststørste idrætsorganisation, DGI, formuleret målsætningen om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation.


Nyhedsoverblik