Huse mangler købere: SF vil give bedre lånemuligheder til huskøbere i landdistrikter

SF vil kickstarte boligsalget udenfor de store byer med et nyt særligt statsligt realkreditinstitut. Et forslag der blev præsenteret i Kalvehave i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Solen skinner over et gråt hus på en landejendom i Kalvehave. 

Huset danner i dag rammen om SF's nye forslag om at kickstarte boligsalget med et nyt særligt statsligt realkreditinstitut, som skal give flere borgere i yderområder mulighed for at låne til en bolig. 

- Vi ser et boligområde, der har brug for en hjælpende hånd, siger Folketingskandidat på Sjælland, Anne Valentina Berthelsen til TV ØST, da hun ankommer sammen med partiets formand, Pia Olsen Dyhr. De mødes med den lokale ejendomsmægler Kasper Pedersen fra EDC Vordingborg.

quote Vi ser et boligområde, der har brug for en hjælpende hånd

Anne Valentina Berthelsen, Folketingskandidat, SF

Det store samtaleemne er, hvordan der i fremtiden kan sælges flere huse i udkanten og landdistrikterne.

Kasper Pedersen fra EDC Vordingborg, viser rundt i huset, som mangler én ting efter 85 dage med et "til salg" skilt i hækken rundt om huset: En køber.

- Jeg tænker, det er rigtig fint. Der er muligheder, siger folketingskandidat på Sjælland, Anne Valentina Berthelsen, da hun kigger rundt i huset.

Og det er langt fra det eneste hus, der mangler en køber i området. Også mange andre huse i yderområderne mangler købere. Der er ellers nok af dem. Men problemet er, at der er langt mellem bankerne, som vil løbe risikoen ved at låne borgerne penge. 

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Borgerne skal have et særligt statsligt realkreditinstitut

SF vil nu kickstarte boligsalget uden for de store byer ved at skabe bedre lånemuligheder for borgerne. 

Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, foreslår, at der oprettes et særligt statsligt realkreditinstitut, der yder lån i yderområderne til boliger og erhverv med en sund økonomi, som ikke har mulighed for at opnå realkreditlån andre steder.

-  Markedet løser ikke problemet. Det står lysende klart, for imens boligmarkedet er blevet stadigt mere overophedet i de store byer, har det i årevis været stadig sværere at sælge og købe boliger uden for de store byer. Det må vi finde en løsning på for at stoppe skævvridningen af landet, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Det nye særlige realkreditinstitut skal være et statsligt realkreditinstitut, hvor man låner penge af staten, som man eksempelvis gør i Norge. 

Anne Valentina Berthelsen tror på, at det kan skubbe gang I hussalget herude: 

- Muligheden for at købe og sælge huse spiller en afgørende rolle for at skabe vækst og udvikling i yder- og landkommuner som Vordingborg. Det spænder de nuværende lånemuligheder ben for, og det er vi nødt til at finde en løsning på, hvis vi skal give landdistrikterne mulighed for fremtidigt liv og udvikling, siger Anne Valentina Berthelsen, SF's folketingskandidat på Sjælland.

Lokal mægler er skeptisk

Et interessant forslag, synes den lokale mægler, som dog også er en smule skeptisk.

- Det vil nok sætte mere skub i det i hvertfald, så vi ikke havde alle de finansielle udfordringer. Jeg tror, det bliver svært at lave et nyt realkreditsystem, det vil jeg da gerne se den udfordring løst. Men jeg synes det er fedt, de får taget hul på den store byld, som boligmarkedet er, siger Kasper Pedersen, indehaver af EDC Vordingborg. 

quote Jeg tror, det bliver svært at lave et nyt realkreditsystem, det vil jeg da gerne se den udfordring løst

Kasper Pedersen, indehaver EDC Vordingborg

Men noget skal der gøres, hvis boligsalget skal kickstartes, mener Anne Valentina Berthelsen:

- Det er klart, at banker og realkreditinstitutter skal være ansvarlige og kun give lån til købere, som er i stand til at tilbagebetale lånet. Men overforsigtighed har gjort, at det kan være rigtig svært at få lån til huskøb i landdistrikterne, udelukkende fordi postnummeret skaber utryghed hos dem, der skal låne pengene ud.

En times besøg er slut.

- Aj, her kan man godt have heste, siger formand Pia Olsen Dyhr, da de kigger ind i en lille bygning, der kunne laves om til en stald.

124 kvm bolig er blevet set og det nye forslag er blevet diskuteret. SF og mægleren videre til næste by og besøger endnu et hus, der mangler en køber. 


Nyhedsoverblik