Det vi har sammen

Hundredeårshændelse i Rødvig: - Mere vand end nogensinde

01:04

Vandet fra havnen har det meste af eftermiddagen væltet ind hos Rødvig Skibs- og Bådebyggeri.

Nede på Rødvig Havn ligger Rødvig Skibs- og Bådebyggeri. Helt idyllisk lige ned til vandet.

Men idyllen er gået fløjten denne onsdag i januar. Den voldsomme stormflod har nemlig betydet, at vandet er gået over sine bredder og er trængt ind i firmaets haller.

Det fortæller Jens Vorsholt Rolighed, der har ejer stedet sammen med sin far.

- Vandet er kommet ind i vores hal, hvor vi har restaurant. Der er vandet i hvert fald 10 centimeter over gulvet, og det har også været højere, siger han til TV ØST.

Det er ikke så mærkeligt, at der Rødvig Havn er ramt. Her har de nemlig nået vandstand så høj, at det statistisk set kun sker én gang hvert århundrede.

Havde ikke regnet med det

Og ifølge Jens Vorsholt Rolighed er der aldrig før kommet så meget vand på til bygningen.

-  Min far har for 20 år siden haft vand på gulvet, men slet ikke i samme omfang som det her. Der er mere vand end nogensinde, og vi havde slet ikke regnet med, at det ville blive så meget, siger han.

Selvom ejeren er løbet rundt med sandsække har det ikke været muligt at holde vandet tilbage, der er trukket ind i flere af bygningens haller. Og det er et problem for virksomhedsejerne, der er ved at gennemføre en større ombygning.

- Strømmen er gået i halvdelen af bygningen, og jeg ved ikke, om vi bliver klar til foråret. Det kommer an på, hvor meget strøm, der skal laves. Alene rengøringen er uoverskuelig, fortæller Jens Vorsholt Rolighed og fortsætter:

- Vores nye fiskerum, hvor der bliver renset fisk og skal være take away, og vores bar er bygget op i gips. Jeg ved ikke, om vandet har ødelagt det. Det er en kæmpe katastrofe, hvis vi skal til at bygge det hele om.

Rødvig havde omkring klokken 18 en vandstand på 164 centimeter over normalen. Grænsen for en hundredeårshændelse i det område går ved 150 centimeter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App