Det vi har sammen

Hun fik ikke sin erstatning efter seksuelt misbrug: Nu vælter pengene ind til Tasja

Et folketingsmedlem startede en indsamling til Tasja Nielsen, der fik stjålet den erstatning, hun havde fået for seksuelt misbrug. Nu har de nået målet.

- Vi er mere end i mål, på mindre end tre døgn!

Sådan skriver folketingspolitiker Kaare Dybvad (S) på sin Facebook-side.

Målet var 50.000 kroner, som Tasja Nielsen skulle have haft i erstatning for et tidligere seksuelt misbrug. Men pengene endte i stedet hos i et tæt familiemedlem.

Jeg synes stadig, det er en latterlig lille erstatning for at blive misbrugt i fem år

Kaare Dybvad (S), folketingspolitiker

Det fik Kaare Dybvad til at starte en indsamling på Facebook den 22. maj, hvor han ville samle de penge ind til Tasja Nielsen, som hun aldrig fik.

Og nu har politikeren lige talt med sin bank - indsamlingen er nu oppe på 64.752 kroner. 

Læs også Tasja Nielsen fik ikke sin erstatning efter seksuelt misbrug: Lovgivningen skal ændres

Fik ikke sin erstatning

Sagen kom i byretten i 2007 og senere i landsretten, hvor Tasja fik tilkendt 50.000 kroner i erstatning, som blev sat ind på et familiemedlems konto. Men selvom Tasja nu er myndig, har hun ikke fået sin erstatning.

For som reglerne er nu, er det kun erstatninger over 75.000 kroner, der sættes på en lukket konto. 

- Det kræver en kæmpe indsats og styrke at stå frem på den måde, og hun har været fantastisk til at fortælle om sagen i medierne, skriver Kaare Dybvad på Facebook. 

Læs også Tasja fik stjålet sin erstatning for misbrug: Nu har politiker indsamlet 40.000 kr.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for, at Kaare har valgt at lave en indsamling, og jeg er evig taknemmelig for alle de bidrag, der er kommet, og folk der har valgt at støtte mig, lød det fra Tasja Nielsen torsdag.

Indsamlingen fortsætter

Selv om målet er mere end nået, så lukker Kaare Dybvad ikke indsamlingen.

- Målet om at sikre Tasja de 50.000 kr. hun mistede er opnået. Jeg synes stadig, det er en latterlig lille erstatning for at blive misbrugt i fem år, og hvis du har lyst til at støtte hende med mere, kører indsamlingen endnu. Alt går fortsat helt ubeskåret til Tasja, skriver politikeren på Facebook.

Både Kaare Dybvad og Peter Skaarup, gruppeformand for DF og formand for retsudvalget, har rejst sagen i Folketinget, med ambitionen om at få loven ændret.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App