To folkeskoler i Næstved er blevet ramt af skorpefnat.
Men ifølge speciallæge i hudsygdomme og overlæge på Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim, skal man ikke gå i panik.
- For det første er det banalt set vigtigt, at det er den rigtige diagnose. Og det er virkelig vigtigt, at man får verificeret kilden: Hvem er smittet, og hvor mange er smittet, og har vi sikkerhed for diagnosen? siger Michael Heidenheim til TV ØST.
Det er sværere at få fnat, end at få lus. Fnat kræver kropsvarme og længerevarende kontakt. De hopper altså ikke fra en person til en anden
For fnat er ifølge ham en sygdom, der ikke bare sætter sig på huden, men som på rygtebasis også hurtigt kan skabe frygt og ikke mindst kløe.
- Som hudlæge skal vi kunne demonstrere, at der er tale om levende mider og ikke bare kradsen. For sådan et rygte, med at det er fnat, gør, at så snart man klør, så er det fnat. Så det skal man være helt sikker på, siger Michael Heidenheim.
Epidemi opstår ved mistanken
Fnat er yderst smitsomt, bekræfter Michael Heidenheim. Men han minder også om, at fnat ikke smitter på samme måde som eksempelvis lus.
- Det er sværere at få fnat, end at få lus. Fnat kræver kropsvarme og længerevarende kontakt. De hopper altså ikke fra en person til en anden, med mindre man ligger tæt eller boltrer sig i en sammenhæng. De hopper ikke fra en sofa og op til en person, forklarer han.
Men derfor kan en epidemi godt opstå på grund af den måde, man behandler fnat på, lyder det.
- Den typiske situation er, at en eller to har fået konstateret fnat i en klasse, så begynder resten i klassen at klø og gå til lægen, hvor de fortæller at nogen i klassen har fnat. Så behandler lægen ofte på mistanken uden at kigge efter. Så har man pludselig en epidemi, efter antallet af dem, der bliver behandlet, siger han.
Undgå at overfortolke
Overlægen maner til besindelse, når man hører om lukninger af skoler på grund af fnat.
- Man skal lige klappe hesten lidt, for vi skal lige være sikre på, at det er den diagnose. For skorpefnat er ikke så almindeligt. Fnat er forholdsvist hyppigt forekommende, men det er sjældent så store epidemier, som man frygter, lyder det fra Michael Heidenheim.
Generelt set handler det om, forklarer han, at man er opmærksom men ikke fortolker:
- Man skal observere men ikke overfortolke. Og en kløe, når man har fnat, er ikke til at tage fejl af. Kløen ved fnat er mest intensiv om natten. Det klør ad helvede til, og det der klør er den allergiske reaktion, når man har de her mider på kroppen. Kløen er mest intensiv om natten, forklarer han.
- Har man det, så er mistanken vakt, og så skal man selvfølgelig undersøges, siger han.
Ikke smittet i 30 år
Men endnu engang minder han om, at fnat altså ikke blot smitter ved tilstedeværelse i samme rum.
- Det smitter jo på en ejendommelig måde, for vi er meget forskellige hvordan vi er modtagelige. Nu har jeg været dermatolog i 30 år og har set mange fnat-patienter - også mange som jeg ikke vidste havde fnat, og jeg er aldrig blevet smittet. Men der er forskel på, hvor modtagelig man er, forklarer Michael Heidenheim.
Han meddeler desuden TV ØST, at han ikke har hørt om sagen, selvom man, ifølge ham, normalt ville informere om det på Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, hvor han er overlæge.
HVAD ER FNAT?
- Smitte ved almindelig fnat sker ved tæt hudkontakt, herunder hos personale efter direkte hud-til-hud kontakt i forbindelse med plejeprocedurer. Smitte ved skorpefnat sker ved berøring.
- Fnat kan medføre en intens, generaliseret kløe 2-6 uger efter smittetidspunktet, samt hudforandringer.
- Patienter med nedsat immunitet samt ældre kan ved smitte med almindelig fnatmide udvikle skorpefnat, tidligere benævnt norsk fnat, som er meget smitsom.
- Fnat skal behandles. Det forsvinder ikke af sig selv. Der bør altid stilles en sikker diagnose enten ved identifikation af levende mider eller en scabiesgang.
- Der ses perioder med øget forekomst af almindelig fnat i samfundet og dermed også blandt indlagte patienter. Her kan ske smitte til medpatienter og personale, når hudaffektionen er ukarakteristisk, relativt beskeden og eventuelt mistolkes som medikamentel allergi eller eksem.
Kilde: Statens Serum Institut