Hotel åbner efter millionrenovering: Frivillige får samlingssted igen

Sakskøbing huser en masse frivillige, som arbejder for at skabe liv i byen. Nu slår byens samlingspunkt dørene op, nemlig Hotel Saxkjøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Er det ikke smukt?

Birte Aagaard står uden for det gule Hotel Saxkjøbing.

I dag slår hotellet igen dørene op, efter en 37 millioner kroner dyr og 3,5 år lang totalrenovering, og nu har de frivillige igen fået deres samlingssted tilbage.

quote Der skete et meget stort skred, da Claus Meyer købte hotellet

Birte Aagaard, frivillig i Sakskøbing

Birte Aagaard er én af de mange frivillige, som har taget fat for at skabe liv i byen. For med årene har de frivillige i Sakskøbing bevist, at de træder til, når der er behov for det.

Skal vi udvikle det sammen?

Det hele begyndte i 2006, da kok og iværksætter Claus Meyer købte Hotel Saxkjøbing.

Artiklen fortsætter under billedet.

Birte Aagaard er én af byens mange frivillige.
Birte Aagaard er én af byens mange frivillige.

Men han ville ikke bare købe byens hotel. Han ville også skabe en frugtfestival i byen. Og her trådte Birte Aagaard og flere andre frivillige til.

- Hvis det her blev udviklet, så kunne det blive til noget rigtig stort. Og der var det, at jeg første gang tog kontakt til Claus Meyer, og sagde til ham, ved du hvad? Jeg kan se en mulighed i det her, skal vi ikke sammen udvikle det? Og det blev sådan set starten på Sydhavsøernes Frugtfestival, siger Birte Aagaard.

En god beslutning, for det voksede sig hurtigt stort. I dag har Sydhavsøernes Frugtfestival over 25.000 besøgende om året.

Hotellet en del af byen

Birte Aagaard har altid gjort en stor indsats som frivillig for byen. Og målet har altid været at skabe mere liv.

- Der skete et meget stort skred, da Claus Meyer købte hotellet, siger Birte Aagaard.

- Han havde en kærlighed til byen, han havde en mission, han havde nogle tanker og ideer omkring dét, at hotellet skulle være omdrejningspunkt. Ikke alene som hotel, men som byens hotel. Og det skabte selvfølgelig et helt andet grundlag for, at vi andre vågnede op og sagde, jamen vi kan jo også bidrage. Vi kan jo også være en del af fællesskabet på hotellet. Og i dag er hotellet jo en del af Sakskøbing by.

Artiklen fortsætter under billederne.

Her er før og efter billeder af Hotel Saxkjøbing.
Her er før og efter billeder af Hotel Saxkjøbing.
Her er før og efter billeder af Hotel Saxkjøbing.
Her er før og efter billeder af Hotel Saxkjøbing.

Samlingspunktet er tilbage

I dag har byen mere at byde på end et hotel og en frugtfestival. De frivillige holder også liv i byen ved at lave arrangementer som en madskole, som ligger ved siden af hotellet.

sax.jpg
Læs også
Hotel Saxkjøbing får millioner til renovering
sax.jpg
Læs også
Hotel Saxkjøbing får millioner til renovering

- De frivillige har været med til at skabe alt den udvikling, som er sket i Sakskøbing de sidste 13-14 år, siger Birte Aagaard.

- Vi er fuldstændig afhængige af, at vi har frivillige hænder til at løfte.

69-årige Birte Aagaard er glæder sig til, at hotellet igen bliver samlingspunkt i byen.

- Det er jo fantastisk. Jeg er bare så stolt. Jeg synes, det er det smukkeste resultat. Og jeg kan se en rigtig god fremtid for hotellet, fordi vi nu har en kapacitet, som vi ikke har haft før, siger hun.

En stor og fin foreningskultur

Og manden bag hotellet, Claus Meyer, siger også, at det er en stor dag, nu hvor hotellet igen er åbent. Han fremhæver også de mange frivillige, der kæmper for at skabe liv til Sakskøbing.

- Noget af det, der har været glædeligt ved at komme til Sakskøbig, er, at der er så stor og fin en foreningskultur og frivilligkultur, sådan så at man ofte kan samle 80-100 mennesker, som løfter i flok, siger Claus Meyer.

- Der er masser af ting, der ikke kan lade sig gøre i den her verden, hvis alle hele tiden sender en regning på 180 kroner plus pension og feriepenge. Så det, at man nogle gange, når man arbejder i det der fællesrum, hvor man skaber værdi for byen og for fællesskabet, at man der kan finde ud af at arbejde sammen på en smidig og gnidningsfri måde, uden at sende regninger til hinanden, det er noget af det, der har gjort det rigtig skønt at lave ting i Sakskøbing.


Nyhedsoverblik