Hospitaler i regionen blandt landets dårligste til at behandle børn med diabetes

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Der er store forskelle på regioner og hospitalers behandling af børn med type 1-diabetes. Hopitaler i Region Sjælland ligger i bund.

Hospitaler i Region Sjælland er nogle af landets dårligste, når det gælder behandling af børn med type 1-diabetes.

Det skriver Diabetesforeningens medlemsblad.

Det drejer sig hospitaler i blandt andet Næstved og Nykøbing Falster.

- Vi ved, det påvirker hele familien, når et barn får type 1-diabetes, og vi ved også, at der desværre er alt for stor forskel på effekten af den behandling, børnene får fra region til region og fra hospital til hospital. Det er altafgørende for børnene og deres familier, at vi får mere viden, så vi kan hjælpe alle endnu bedre, lyder det fra Henrik Nedergaard, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen, i en pressemeddelelse.

Læs også Projekt skal bane nye veje for kronisk syge borgere

Forskellene skal undersøges

Formanden for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes, overlæge Jannet Svensson, oplyser, at man nu vil undersøge grundene til, at der er store forskelle mellem hospitaler og regioner. Og det er Henrik Nedergaard ganske tilfreds med. 

- Kvaliteten af diabetesbehandlingen må aldrig afhænge af dit postnummer. Det er en af målsætningerne i den nationale diabeteshandlingsplan fra sidste år, og derfor er alle initiativer, der kan afdække og udjævne forskellene i tilbud, støtte og behandlingskvalitet nødvendige. Det gælder for både børn og voksne med diabetes, siger han.

Forskellene er udmålt efter, hvor mange børn og unge med type 1-diabetes på det enkelte hospital, der har et stabilt lavt langtidsblodsukker, ifølge tal fra kvalitetsdatabasen Dansk Diabetes Database.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App