Nyheder fra din hverdag

Hospice får vetoret over udvidelse af campingplads: Taknemlig for, at der tages hensyn til de syge

01:07

Video: undefined

Direktøren på Svanevig Hospice er glad for, at Lolland Kommune har valgt at give hospicet vetoret, når det kommer til udvidelsen af en campingplads i nærheden.

Læs også Kommune bøjer af: Dropper sommerhusplaner og giver hospice vetoret

I går aftes var der stort fremmøde til byrådsmøde i Lolland Kommune.

Utilfredse borgere og foreninger var mødt talstærk op, da byrådet blandt andet skulle behandle kommunens plan og udviklingsstrategi om bebyggelse i kystnære områder.

Kommunen havde modtaget mere en 50 indsigelser om deres planer om at lave fire sommerhusområder og udvide en campingplads nær kysterne.

Derfor besluttede byrådet i går aftes at droppe planerne om to af sommerhusområderne. Samtidig har de givet Svanevig Hospice i Bandholm vetoret i forhold til udvidelsen af en campingplads, der ligger mellem hospicet og kysten.

Det er udsigten her, Svanevig Hospice er bange for at miste, hvis campingpladsen udvides. Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST

Kommunen vil gå i dialog med hospice

I første omgang skal kommunen dog ansøge om at få lov til at benytte de kystnære områder.

Hvis tilladelsen til udvidelsen af campingpladsen kommer, vil kommunen straks gå i dialog med Svanevig Hospice, lover viceborgmester Henrik Høeg (A).

Læs også Borgere er vrede: Imod plan om campingplads ved hospice

På Svanevig Hospice, der i dag ligger i naturskønne omgivelser ned til en grøn mark og med udsigt over vandet, har man frygtet, at campingpladsen ville komme for tæt på, hvis der blev givet tilladelse til en udvidelse.

Derfor er direktør Birgitte Bülow lettet over gårsdagens beslutning.

- Umiddelbart er jeg jo rigtig glad og taknemmelig for, at der er blevet hørt på den indsigelse, vi har gjort os, og at der er blevet taget hensyn til vores alvorligt syge patienter. Så det er jeg rigtigt glad for, siger Birgitte Bülow.

Tip os Har du et godt tip?